Qaanaaq

Politi afhører ulveskytte

Ulven er fredet i det meste af Grønland. Politiet har derfor afhørt nordgrønlandsk fanger efter jagten

Qaanaaqs smukke natur. Arkivfoto
Offentliggjort

Siden 1988 har det været ulovligt at skyde ulve, undtagen i Østgrønland.

Det fremgår af en bekendtgørelse fra det daværende hjemmestyre.

Og af samme årsag har det vakt påstyr, at fangeren Qillaq Danielsen den 4. september skød en ulv ved Qaanaaq.

Læs også: Se billeder: Ulv fanget ved Qaanaaq

Afhørt
Ifølge KNR er sagen blevet meldt til det lokale politi, der har afhørt manden. Han har ifølge radiostationen ikke været klar over, at det var ulovligt at jage ulve.

Ifølge bekendtgørelsen bliver ulovligt nedlagte ulve, dødfundne ulve samt ulve nedlagt i nødværge konfiskeret. Det samme vil også være tilfældet, hvis man for eksempel opdager en syg ulv, som man skyder for at gøre en ende på dyrets lidelser.

Brud på bekendtgørelsen straffes med bøder, og bødens størrelse vurderes i hvert enkelt tilfælde, oplyser KNR.

Det er udelukkende tilladt at jage ulve i Jameson Land og Liverpool Land i Østgrønland, fremgår det af bekendtgørelsen.

Powered by Labrador CMS