Gå til hovedindhold

Polar Seafood: Anders Brøns' søn overtager hans poster

Miki Brøns, søn af Anders Brøns overtager bestyrelsesposterne og aktieposterne i Polar Seafood, efter hans pludselige død.

Polar Seafoods fremtid ligger fast, efter stifterens Anders Brøns’ pludselige død sidste fredag. Det oplyser bestyrelsesformanden Henrik Leth i en pressemeddelelse.

Efter Anders Brøns’ død har mange spekulerer over, hvilken indvirkning dødsfaldet vil få på Polar Seafood og koncernens mange arbejdspladser.

Betyrelsesposter og aktieposten

- Det er således bestemt, at Miki Brøns varetager familiens interesser i forhold til koncernen, herunder at han overtager Anders Brøns’ bestyrelsesposter i Polar Seafood Greenland A/S og Polar Seafood Denmark A/S, skriver koncernens bestyrelsesformand, Henrik Leth, i en pressemeddelelse.

Når boet er afsluttet, er det ligeledes besluttet, at Miki skal være ejer af aktieposten i Polar Seafood Greenland A/S, oplyser bestyrelsesformanden.

Måtte ikke påvirkes af hans død

Henrik Leth oplyser desuden, at Anders Brøns var kendt for at tænke langsigtet, og typisk for ham havde han i god tid tænktselskabets fremtid.

- Jeg kan i den forbindelse oplyse, at han i sit testamente har taget højde for, at Polar Seafoods drift ikke måtte blive påvirket af hans død, lyder det fra ham.

Anders Brøns’ mangeårige forretningspartner, Jens Friis Salling, overtager hans position som administrerende direktør.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER