Polar Seafood-opfordring til Naalakkersuisut: – Stop forhandlinger med Storbritannien

Grønland bør afbryde forhandlingerne om enfrihandelsaftale med Storbritannien, siger formanden forPolar Seafood, Henrik Leth. Baggrunden er, at briternekræver fiskekvoter ved Grønland.

Grønland bør ikke fortsætte forhandlingerne med briterne om en frihandelsaftale, så længe derbliver krævet fiskekvoter som modydelse, mener Polar Seafood. - Vi opfordrer på den baggrundNaalakkersuisut til at stoppe forhandlingerne med briterne, siger formanden Henrik Leth.

Grønland bør ikke fortsætte forhandlingerne med briterne om en frihandelsaftale, så længe der bliver krævet fiskekvoter som modydelse, mener Polar Seafood.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Vi opfordrer på den baggrund Naalakkersuisut til at stoppe forhandlingerne med briterne. Vi mener ikke, at Grønland skal acceptere at betale for aftalen med kvoter. I forvejen er det galt nok, at EU’s fiskere fortsat har kvoter ved Grønland, siger formanden for selskabets bestyrelse, Henrik Leth.

Briterne vil have kvoter til deres fiskeriselskaber ved Grønland, da de i forbindelse med Brexit mistede de fiskerimuligheder, de havde ved Grønland, herunder de muligheder, de byttede sig til.

En frihandelsaftale, hvor Grønland toldfrit kan eksportere rejer og fisk til britiske kunder, er forsat ikke faldet på plads. I snart to år har der været møder mellem de to lande, først indledende møder og derefter forhandlinger.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke hos Storbritannien kan få samme vilkår som eksportører fra Canada, Island, Færøerne og Norge. Men vi mener ikke, at Grønland skal lade sig tryne. Det beviser blot, at alle de smukke ord, som falder i officielle sammenhænge om samarbejde, betydningen af Arktis og så videre ikke er andet end varm luft, når det kommer til realiteterne, siger Henrik Leth.

Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe adgang til her:

Powered by Labrador CMS