Polar Seafood må tage et kæmpetab på exit fra Rusland

Danske Polar Seafood måtte indkassere tab på at lukke nedi Rusland og sælge russisk datterselskab. Koncernen måderfor se sit overskud falde drastisk.

Årsagen til tabet i Rusland er dels et reelttab på salget af aktierne i det russiskeselskab, siger direktør i Polar SeafoodDenmark, Henrik Leth.

Ruslands invasion og krig i Ukraine har ramt den danske forretning i Polar Seafood hårdt. Aktieselskabet Polar Seafood Denmark solgte sidste år aktierne i det russiske datterskab, trak sig ud af landet og fik et kæmpetab på driften på 57 millioner kroner.

Det fremgår at den danske koncerns 2022-regnskab, skriver avisen Sermitsiaq.

– Årsagen til tabet i Rusland er dels et reelt tab på salget af aktierne, dels en konsekvens af, at vi ruller nogle transaktioner, der tidligere er bogført i balancen, ind over driften i forbindelse med, at aktierne blev afhændet, siger Henrik Leth, direktør for Polar Seafood Denmark.

Polar Seafood Denmark med hovedsæde i Vodskov i Nordjylland havde ved udgangen af 2022 en egenkapital på 1,4 milliarder kroner.

– Loven siger, at reguleringer af værdien af aktier i fremmed valuta, skal bogføres over egenkapitalen. Det har betydet, at de tab, vi har haft over årene, er bogført der. Når man sælger aktierne, skal man tilbageføre de tab på egenkapitalen, og udgiftsføre det over driften. Det betyder, at vi har et tab i driften, men egenkapitalen er uændret, tilføjer Henrik Leth.

Polar Seafood Denmarks aktiviteter er fiskeri, forarbejdning samt handel med fisk, fiskeprodukter og skaldyr. Omsætningen ender på 3,9 milliarder i 2022 mod 3,8 milliarder kroner i 2021.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS