Gå til hovedindhold

Pisiffik udpeger ny mulig trussel

Grønlands største detail- og foodservicekæde Pisiffik A/S udpeger i sit seneste årsregnskab et nyt område, der kan udgøre en risiko for virksomheden.

Pisiffik fremlagde kort før påske et rekordregnskab med et årsresultat på 42,3 millioner kroner, men i tilknytning til regnskabet har ledelsen udvidet mulige risici i detailhandelen fra to til tre emner.

- Udover allerede omtalte usikkerhed i forbindelse med Corona-situationen under forventninger til fremtiden, er Pisiffik udsat for en række risici i detailbranchen, som kan have påvirkning på selskabets drift, skriver ledelsen i sin årsberetning.

Cyberkriminalitet

For første gang inddrager ledelsen nu den stigende digitalisering, der ”kan medføre risici ved nedbrud på it-systemer samt cyberkriminalitet”.

De to øvrige forhold, som Pisiffik-ledelsen har identificeret som de mest kritiske og som også blev formuleret i forrige regnskab er:

  • Påvirkninger af forsyningssikkerhed
  • Skift i indkøbsmønstre på særligt nonfood området, såfremt international webhandel åbner op for levering til Grønland

Netop med hensyn til webhandelen har Pisiffik investeret en del i deres webshop, der samtidig gør dem sårbare over for cyberkriminelle.

Fire ud af seks angrebet

Ifølge revisionsselskabet PwC, der årligt laver en undersøgelse over antallet af virksomheder, der er blevet ramt af cyberkriminalitet, så var seks ud af ti danske virksomheder udsat for minimum en sikkerhedshændelse i løbet af 2020.

- Samtidig svarer 4 ud af 10 virksomheder, at angrebene var målrettet deres virksomhed, skriver PWC, der fremlagde undersøgelsen tilbage i december 2020.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER