Pisiffik-ansatte på kursus

Pisiffik har i dette forår afholdt en lang række medarbejderudviklings-kurser i alle de 6 byer, hvor koncernen har aktiviteter.

I alt har flere hundrede medarbejdere deltaget i en række 2-dages kurser, som er blevet afholdt af Pisiffik´s egne instruktører fra HR-afdelingen. Kurser som er foregået på grønlandsk har givet deltagerne en række værktøjer som de forventes at skulle bruge i deres daglige arbejde fremover. Overskrifterne på kurserne har været ”Kundeservice” og ”Samarbejde”, hvor også emner som stress-håndtering, godt arbejdsmiljø, og god omgangstone har været på programmet, oplyser Søren Olsen Damgaard, HR-chef i Pisiffik.

– Pisiffik har stor fokus på kurser og for opkvalificering af medarbejdernes kompetencer. Forårets kurser er således en fortsættelse af en meget lang kursusrække, som er afholdt indenfor det seneste år. Mange medarbejdere, såvel ledere som ikke-ledere, har deltaget på mange forskellige former for kurser og kompetenceløft, indenfor vidt forskellige emner. Bla. kan nævnes: Coachingkurser, teambuilding, personlig udvikling, kundeservice, samarbejde, stifinderkurser, økonomikurser, IT-kurser og administrationskurser, siger Søren Olsen Damgaard.

Powered by Labrador CMS