undersøgelse
Pinngortitaleriffik følger i hælene på en narhval
Naturinstituttet vil finde ud af, hvor narhvalerne ved Tasiilaq svømmer hen om vinteren.
I Kangerlussuaq Fjord nord for Tasiilaq har Pinngortitaleriffik mærket en enkelt narhval. Det fremgår af deres hjemmeside. Naturinstituttet beskriver mærkningen som værende af eksperimentel karakter, da man aldrig tidligere har foretaget undersøgelser eller mærkninger af narhvalerne i området.
LÆS Hvidhval observeret i Østgrønland
Ved ikke meget om bestanden
Der er to større bestande af narhval. Den ene er ved Scoreby Sund, som fangerne fra Ittoqqortoormiit jager på og en nord for Tasiilaq deriblandt Kangerlussuaq Fjord. Og mens man tidligere har undersøgt den nordlige bestand, så ved man meget lidt om den sydlige.
- Så vi er interesseret i at vide mere om denne bestand, blandt andet fordi vi ikke ved, hvor den vandrer hen om vinteren og om den vandrer til de steder, hvor der er hellefisk og hellefiskefiskeri, siger professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Pinngortitaleriffik.
LÆS: Planlægger ny optælling af narhvaler i Østgrønland
Prøver sig frem
Det vil tage mindst to år at undersøge vandringsruterne til og fra Kangerlussuaq fjorden. Blandt andet skal forskerne have fundet ud af præcist, hvordan det skal gøres.
- Vi finder ud af en masse ting hen ad vejen for at finde den rette måde, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.
LÆS: Narhvalskvoten bliver forhøjet i Tasiilaq
Flere hvaler med sender
Derudover kræver det, at Pinngortitaleriffik følger efter mere end enkelt hval.
- Én undersøgelse er heller ikke nok til at vise, hvordan en hel bestand vandrer, der skal 5 -10 stykker mærkninger til før vi kan se et mere klart billede af vandringsmønstret, fastslår Mads Peter Heide-Jørgensen.
Mærkningsforsøget er komme i stand på baggrund af en ekstrabevilling fra naalakkersuisoq for natur og miljø Mala Høj Kúko (A).
Der udføres også et mærkningsforsøg ved Ittoqqortootmiit, hvor man har fulgt en bestand i 8 år.