Pilersuisoq kæmper med bygdeforsyning

Grundet store afstande og ufremkommeligt terræn mellem Upernavik og Kullorsuaq har Pilersuisoq A/S forsyningsproblemer om vinteren til Kullorsuaq. Men selvom selskabet ikke kan love friske frugter på butikshylderne året rundt, er man igang med at udbedre problemerne

Arkivfoto

Enhver købmand har sikkert mødt en utilfreds kunde, og her går Pilersusioq A/S ikke fri. Der har nemlig været stor utilfredshed med vinterforsyningerne til Pilersuisoq-butikken i Kullorsuaq både i løbet af det sene efterår 2019 og vinteren i år, hvor der endda blev holdt borgermøde, hvor især forsyningsproblemerne var det store emne.

Det skriver Sermitsiaq.

Timotheus Petersen, der er formand for fisker- og fangerforeningen, og medlem af bygdebestyrelsen i Kullorsuaq påpeger, at der igennem længere tid har været en del mangelvarer, særligt i form af fiskeriudstyr og diverse snore i butikken, og at dette har haft indvirkning på fiskeriet.

Kan ikke købe frugter

Men det er også de sunde fødevarer, som forbrugerne ikke har mulighed for at købe om vinteren, som skaber utilfredshed, siger Timotheus Petersen, der i løbet af efteråret sidste år arrangerede et borgermøde, hvor forsyningsproblemerne blev bragt op.

– Naalakkersuisut forhøjede afgifter på sukker og alkohol fordi de vil have, at befolkningen skal leve sundere. Men vi er mange, der er uforstående overfor, hvorfor vi ikke kan købe friske frugter stort set hele vinteren, siger han til Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS