Pia og Aningo vil styrke vinterturismen

Fra januar forventer ægteparret at startederes nye bådcharter op.

Aningo og Pia Broberg står bag Sumut Greenland Aps, som fra det nye år vil tilbyde ture året rundt. - Vi har den lokale viden, og det er den, vi skal sælge.Vi kender området, fjordsystemet, og vi kender kysterne, siger Aningo Broberg.

At starte sin egen virksomhed er altid en udfordring, men det er en, som Pia og Aningo Broberg er klar til at tage op. Mellem jul og nytår ankommer deres nye drømmebåd, en Targa 32, til Nuuk.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Ægteparret forventer at kunne lancere deres virksomhed, Sumut Greenland ApS, engang i begyndelsen af det nye år. For Aningo og Pia Broberg har det altid været drømmen, at de skulle være turoperatører med egen båd.

– Det har altid været planen at starte noget op. Grunden til, vi starter, er fordi vi elsker at tale med kunder og vise vores natur. Man bliver glad på en ubeskrivelig måde, når man er i naturen og kan vise den frem, siger Pia Broberg.

Noget helt essentielt for Sumut Greenland bliver at dyrke det lokale. Pia og Aningo Broberg ønsker, at alt lige fra bådreparationer til bogholderi skal håndteres lokalt.

Læs hele artiklen om ægteparret i denne uges udgave af avisen Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS