Gå til hovedindhold

Pfizer/BioNTech: Vaccine til store børn

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech er godkendt til voksne i EU. Nu vil de have det udvidet til 12- til 15-årige.

Der kan være en coronavaccine på vej til store børn i EU.

Pfizer/BioNTech har i hvert fald ansøgt om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år.

Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Tidligere på måneden blev det samme gjort i USA, og BioNTechs topchef, Ugur Sahin, sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at vaccinen kan komme i brug blandt børn i juni.

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech var i december den første, der blev godkendt til brug hos voksne i EU.

Den har fået en såkaldt betinget markedsgodkendelse, der er mulig i særlige situationer - som under coronaudbruddet.

En sådan lader vaccinen komme på markedet, inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige

Det kan dog kun ske, hvis fordelene ved en hurtig vaccine er højere end de risici, der er ved ikke at have helt så mange langtidsdata.

Usikkerhed om dansk holdning

Godkendelsen gælder i første omgang et år, hvor producenterne løbende senere mere data til EU, som så vurderer effektivitet og sikkerhed.

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som behandler ansøgninger om godkendelser af vacciner i EU - og dermed også Danmark.

EMA kommer med en anbefaling, som EU-Kommissionen herefter skal forholde sig til. Anbefalingerne følges dog som regel.

Selvom vaccinen godkendes til store børn, er det dog ikke sikkert, at den bliver taget i brug i Danmark.

I marts oplyste Sundhedsstyrelsen til DR, at der endnu ikke var taget stilling til, hvorvidt børn og under under 16 år skal vaccineres mod covid-19.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER