PET: Efterretnings-trussel mod grønlandske beslutningstagere

Der er en trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod Færøerne og Grønland.

Det skriver Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sin årlige vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland.

Det er også efterretningstjenestens vurdering, at krigen i Ukraine har øget Ruslands behov for oplysninger om stater som Danmark.

Truslen mod Grønland og Færøerne behandles i et særskilt kapitel PET's rapport.

Her skriver efterretningstjeneste, at truslen retter sig særligt mod danske, færøske og grønlandske myndigheder og beslutningstagere som eksempelvis politikere og embedsmænd i Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Kritisk infrastruktur og forskningsinstitutioner

- Der kan også være en trussel mod kritisk infrastruktur, virksomheder og forskningsinstitutioner, især hvis disse har adgang til information om politiske og militære forhold, om kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til mulige kinesiske investeringer, skriver PET.

Ifølge PET har russiske efterretningstjenester i mange år haft interesse for militære kapaciteter og aktiviteter, som Danmark og andre lande, særligt USA, har i Arktis.

PET vurderer, at Rusland også interesserer sig for oplysninger om grænsespørgsmålet ved Nordpolen, Grønlands tilgang til samarbejdet i Arktis Råd samt Grønlands holdning til sanktioner mod Rusland.

Vurdering: Valg afholdt uden forsøg på indblanding

Med hensyn til Kina skriver efterretningstjenesten, at landet først og fremmest har aktiviteter forbundet med Kinas interesse for at investere og handle med Grønland.

- Den kinesiske whole of society-tilgang gør, at det er vanskeligt at lave en klar skelnen mellem private og offentlige kinesiske aktører, og det er PET's vurdering, at private kinesiske aktører kan mobiliseres af den kinesiske stat, herunder de kinesiske efterretningstjenester, til geostrategiske eller efterretningsmæssige formål, skriver PET.

På den positive side vurderer efterretningstjenesten, at valg til Inatsisartut i april 2021 og valg til Lagtinget på Færøerne i december 2022 blev afholdt uden forsøg på systematisk indblanding fra fremmede stater.