Peqatigiiffik Uummatit indsamler 233.300 kroner

De indsamlede 233.300 kroner som foreningen Peqatigiiffik Uummatit (Hjerteliv) har indsamlet skal bruges til en gennemrejse, en såkaldt hjertekaravane, hvor psykolog Linda Larsen holder foredrag om de psykiske følger af hjertesygdomme.

Peqatigiiffik Uummatit har indsamlet i alt 233.300 kroner til arbejdet for hjertepatienter og deres pårørende.

Elise Bruun, der er formand for foreningen oplyser, at pengene skal bruges til en hjertekaravane næste år.

- Jeg er meget glad for resultatet. Beløbet er det samme som sidste år, trods vi kun havde 90 gæster i år, på grund af coronarestriktionerne. Det viser, at folk er opmærksomme på vores arbejde, og at folk forstår behovet, fortæller Elise Bruun til Sermitsiaq.AG.

Elise Bruun oplyser, at det indsamlede beløb skal bruges til næste års hjertekaravane.

- Vi skal besøge alle lokalafdelinger næste år. Psykolog Linda Larsen skal være med os og holde foredrag om angst blandt hjertepatienter og pårørende. Hjertepatienter og deres pårørende oplever ofte angst efter en operation, siger Elise Bruun.

Psykisk følgevirkning

Elise Bruun har selv oplevet hjertesygdom tæt på kroppen. Hendes far har op til flere gang fået en ballon eller stemt opereret ind i årer, som var klappet sammen. For tre år siden skulle Elise Bruuns far så igennem en større, åben hjerteoperation. Både Elise og hendes mor var rejst med til Danmark, så faderen ikke skulle være alene.

- Den dag i dag, hver gang min mor ringer, så tænker jeg meget kort ”åh nej”. Der skal ikke meget til, men angsten kan komme op i overfladen ved det mindste, siger hun.

- Derfor er det vigtigt, at en psykolog kommer og fortæller om angst, og hvad man selv kan gøre for at få det bedre, siger hun.

Ledsagerrejser

Peqatigiiffik Uummatit har ligeledes indsamlet 233.000 kroner i 2019. Disse penge er øremærket til pårørende kan rejse til Danmark for at være med den hjertepatient, der skal opereres i Rigshospital.

- Jeg mener, det er vigtigt at en hjertepatient ledsages af pårørende. Patienten får det også hurtigere bedre, når en pårørende er tæt på, siger hun.

Torsdag rejste en pårørende fra en bygd til rigshospital, så hun kan være sammen med sin mand under operation i Danmark.

På grund af Covid 19-pandemien har der indtil videre kun to pårørende gjort brug af foreningens midler til ledsagerrejser. Derfor er det fortsat muligt for at søge.

- Vi hjælper dem, som ikke i forvejen hjælpes af deres arbejdsplads eller forsikring.

Elise Bruun håber at få støtte fra fonde til at komme ud til to nye byer i 2021 for at starte lokalafdelinger op.

Powered by Labrador CMS