Peqatigiiffik Upernavimmiut fylder fem år

Nøjagtig på fem års dagen for foreningen Upernavimmiuts stiftelse var foreningens medlemmer samlet i Odense til generalforsamling med efterfølgende spisning og hygge

Samtlige deltagere stillet op til fællesfotografering. Foto: Knud Fl. Larsen Upernavik i tankerne og på væggen. Foto: Knud Fl. Larsen Vedtægter og sangbog. Foto: Knud Fl. Larsen Kaati Jacobsen nyvalgt formand. Foto: Knud Fl. Larsen Bestyrelsen for fem år siden, da foreningen blev stiftet. Foto: Knud Fl. Larsen Den afgående bestyrelse. Foto: Knud Fl. Larsen Den nyvalgte bestyrelse. Foto: Knud Fl. Larsen Grønlandsk mad midt i Danmark. Foto: Knud Fl. Larsen Sangkoret Umiak fra Odense underholdt. Foto Knud Fl. Larsen Lida Sørensen en af initiativtagerne til foreningen. Foto: Knud Fl. Larsen Stemningen var i top. Foto: Knud Fl. Larsen Der var gaver og diplomer. Foto: Knud Fl. Larsen Glade ansigter. Foto: Knud Fl. Larsen

Foreningen henvender sig til folk fra Upernavik samt til andre, der på en eller anden måde har tilknytning til Upernavik og ifølge vedtægterne er Upernavimmiuts formål at samle folk til hyggeligt samvær.

Foreningen blev stiftet den 2. juni 2007 på initiativ af Lida Sørensen og nu afdøde Vera Birk og har i dag cirka 150 medlemmer. På mødet i Odense var godt 50 medlemmer mødt op. Der blev valgt ny bestyrelse med Kaati Jacobsen som formand. Bestyrelsen dækker hele Danmark, da bestyrelsesmedlemmer bor spredt fra Nordjylland i nord til Lolland i syd.

Alle fremmødte havde en rigtig hyggelig dag. Ikke nok med at alle har en eller anden form for tilknytning til Upernavik, så kender næsten alle hinanden, da foreningen samles tre gange om året, så det var som at være til en rigtig god og hyggelig familiefest med taler, fantastisk grønlandsk mad, sang og gaver med diplomer til særlig udvalgte.

Det grønlandske sangkor i Odense Umiak underholdt.

Der bliver givet knus i lange baner. Der blev talt om nutidige emner, men så sandelig også om Upernavik i gamle dage. Forskellige familierelationer blev udredt. Og pludselig var festen for mange af deltagerne slut. De var kommet langvejs fra og en lang tur hjem ventede.

Arrangementet blev holdt i et fælleshus i en boligforening i en forstad til Odense, da deltagerantallet var for stort til, at man kunne være i Det Grønlandske Hus.

Næste gang Upernavimmiut mødes bliver i Skanderborg den 6. oktober.

Powered by Labrador CMS