Pengene hentes hos Tusass og Air Greenland

Torsdag den 18. november underskrev Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Demokraterne og Atassut finanslovsaftalen for 2022, hvor opdaterede indtægtsskøn blandt andet fra højere skatteindtægter i årene 2022-2025 på 626,6 millioner kroner har givet plads til finansiering af den 1.500 meter lange landingsbane og lufthavn i Qaqortoq, der ifølge Deloittes vurdering vil koste 1,44 milliarder kroner, hvilket er noget mere, end hvad der oprindelig var afsat penge til. Den endelige Finanslov for 2022 blev vedtaget tirsdag den 23. november.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Der er et ændret skøn i skatteindtægterne på drifts- og anlægssaldoen, der tilføres yderligere 142,2 millioner kroner i 2022, 156,5 millioner kroner i 2023, 163,9 millioner kroner i 2024 og 163,9 millioner kroner i 2025. I alt 626,5 millioner kroner for årene 2022-2025. Det kan man jo ikke vide om er et korrekt skøn, men det kunne være plausibelt, når man ved, at Grønland kom rimeligt nådigt igennem covid-19. Og hvis ikke budgettet holder, så vil man i hvert fald hurtigt opdage det. De ændrede skøn er med til at få økonomien i plus med plads til både at investere i en ny lufthavn i Qaqortoq, fjerne nogle afgifter, holde husleje i ro med mere, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der har kigget på finanslovsaftalen og det dertil hørende bilag.

Af bilaget kan man læse, at der er et finansieringsbehov på 462 millioner kroner til lufthavnsbyggeriet i Qaqortoq. Heraf er der fundet 290,5 millioner kroner med bidrag fra Tusass (150 millioner kroner), Air Greenland (65 millioner kroner), ekstraordinære indtægter fra loddefiskeri (45,5 millioner kroner) og bruttoskatter fra udenlandske medarbejdere ved blandt andet lufthavnsbyggeriet (30 millioner kroner).

Kunderne betaler regningen

Per Nikolaj Bukh vurderer, at der er en risiko for, at finansieringen via de selvstyreejede selskaber betyder højere priser på internet og telefoni samt flybilletter.

– Det ekstra udbytte, som man henter i Tusass, har man sat til 150 millioner kroner over tre år. Det kan man jo teknisk set godt gøre, men Tusass bliver så indvævet i den samlede grønlandske økonomi, at det er det samme som at indføre en ny afgift, siger Per Nikolaj Bukh, der også har kigget ned i Tusass’ regnskaber.

– De leverer nogle fine regnskaber og betaler et stabilt udbytte til selvstyret hvert eneste år. Det kan de gøre, fordi de har monopol og derfor kan sætte priserne efter, hvor meget de vil tjene. Skal de nu levere et yderligere overskud til selvstyret, så er der kun den mulighed, at priserne sættes op. Alternativt kan de selvfølgelig gældsfinansiere beløbet, men det har den samme effekt, for det kan de ikke blive ved med år efter år.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Sermitsiaq Uge 47 2021

Klik her for at læse