Sermesooq

Penge til byggeri og til Tasiilaq

Uændret skat og overskud på budget for Kommuneqarfik Sermersooq i valgåret. Men underskud venter længere fremme.

Borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) præsenterer et budget med penge til Tasiilaq

Der skal fortsat bygges flittigt i Kommuneqarfik Sermersooq. Det står fast efter at en samlet kommunalbestyrelse i går vedtog næste års budget.

Gang i byggeriet
Ud at et budget på godt 1,7 milliarder kroner skal de 240 millioner kroner bruges på anlæg, det vil sige omkrin 14 procent.

- Kommunalbestyrelsen er enig om at sikre et højt anlægsniveau, fordi vi har behov for boliger, institutioner, og så skaber anlægsaktivitet arbejdspladser, siger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA).

LÆS: Sermersooq satser stort på byggeri i 2017

Det hører dog med til billedet, at en del af byggeprojekterne allerede er i gang, således at disse udgifter var givet på forhånd. Det gælder blandt andet havnen i Nuuk og boligbyggeri i Nuuk og Tasillaq.

LÆS: Sermersooq køber boliger til handicappede borgere

Social indsats i Tasillaq
Kommunalbestyrelsen forventer fortsat vækst i Nuuk, hvilket giver penge til både anlæg og til at afsætte ekstra midler til at løse de omfattende sociale problemer i Tasiilaq.

- En lang række af de tiltag vi har igangsat for at løse problemerne i Tasiilaq, ville ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke der havde været øget aktivitet i Nuuk, siger Asii Chemnitz Narup (IA).

LÆS: Ekstra bevilling til behandlingscentret i Tasiilaq

Overskud i valgåret - underskud bagefter
Med et forventet overskud på 19,4 millioner kroner lykkedes det stort set for kommunen at leve op til de økonomiske mål, som den har sat sig. Disse går på, at skatten skal holdes i ro, overskuddet skal vær på mindst 20 millioner kroner, anlægsbudgettet skal være på 200 millioner kroner og der skal hele tiden være penge i kassen (likviditeten skal være på 6 procent).

LÆS: Over 500 børnesager i Tasiilaq

Efter valget vil den nye kommunalbestyrelse dog have knap så rosenrøde tal at arbejde med. Overslaget over de kommende års budget viser et underskud på 171.000 kroner i 2018 og hele 14 millioner kroner i 2019. Samtidig ser det ud til, at kommunen også bliver tvunget til at skrue ned for anlægsfesten idet anlægsbudgetet falder med 30-35 millioner kroner. Det vil dog stadig ligge over måltallet på de 200 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS