Gå til hovedindhold

Paviasen: Mangelfuld VVM-rapport

Urani Naamiks tidligere formand Mariane Paviasen er bekymret over, at Greenland Minerals VVM-rapport for Kuannersuit angiveligt kun tager udgangspunkt i undersøgelser af 20 procent af det ansøgte område. Hvad med de resterende 80 procent, spørger hun.

En sygemelding hos IA’s Mimi Karlsen har givet plads til Mariane Paviasen fra Narsaq i Inatsisartut, der er kendt i offentligheden som en særdeles aktiv formand for Urani Naamik, der kæmper for et minefrit Sydgrønland.

Siden sin indtræden i midten af september er det regnet med paragraf 37-spørgsmål til naalakkersuisoq for råstoffer, Jens-Frederik Nielsen.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Mariane Paviasen trak sig fra formandsposten i Urani Naamik, da hun kom ind i Inatsisartut. Det oplyste hun den 20. oktober på Facebook.

– Jeg har blandt andet spurgt ind til den præsentation om Kuannersuit-projektet, som Greenland Minerals Ltd. turnerer rundt med. I deres materiale fremgår det, at selskabet kun har undersøgt 20 procent ud af det ansøgte område. Hvad med de resterende 80 procent? Er det baseret på gætterier? Og hvordan vil man mane befolkningen til ro, når der i vores råstoflov stilles krav om, at man tager udgangspunkt i »best practice« samtidig med, at man vil sende en VVM-rapport i høring, der kun tager udgangspunkt i 20 procent af området? Det undrer mig, siger Mariane Paviasen.

Jens-Frederik Nielsen svarer, at det er uklart, hvad det er for procenttal, Mariane Paviasen refererer til, men at en tilladelse til minevirksomhed kun kan meddeles, når en VVM er foretaget og en redegørelse derfor er godkendt af Naalakkersuisut.

Læs hele historien i denne uges udgave af avisen Sermitsiaq.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER