Pause-patient: Jeg frygter at blive blind
Kristine Mathæussen lider af grå stær og har ventet på en øjenoperation i snart halvandet år. Synet er så dårligt, at den enlige kvinde har oplevet at falde i grøfter og vandpytter.
Som AG kunne berette i sidste uge er over 1000 patienter fra hele landet, som enten skulle opereres eller undersøges på Dronnings Ingrids Sundhedscenter i Nuuk (DIH), ramt af udsættelser på grund af coronakrisen.
Helt konkret drejer det sig om 1.026 patienter, der er blevet sat på ufrivillig ”pause” siden Grønland lukkede ned 20. marts, skriver avisen AG.
Blandt dem er 54-årige førtidspensionist Kristine Mathæussen fra Nuuk, der lider af en type grå stær, som forekommer hos yngre voksne. Hun er siden januar 2019 blevet henvist til øjenoperation.
Synet er mere nedsat
Nu frygter hun, at hun vil ende med at blive blind, inden hun bliver opereret, da hun, ifølge eget udsagn, nu har så nedsat et syn på sit højre øje, at hun næsten ikke kan se med det, mens det venstre øje også bliver mere og mere sløret.
- Jeg har dagligt mange ubehagelige tanker. Det er som om, at jeg en dag vil vågne op som en blind. Jeg kan derfor være nervøs for at skulle falde i søvn, fortæller den mærkede kvinde, mens hendes tårer langsomt begynder at trille ned ad hendes kind.
Læs hele artiklen om Kristine i AG – få adgang herunder: