Gå til hovedindhold

Patienthjemmet: Enkeltværelser bliver til dobbeltværelser

Der skal være plads til flere patienter på det Grønlandske Patienthjem i København. Udvidelsen indebærer, at flere patienter skal bo på dobbeltværelser.

Der er brug for mere plads på Patienthjemmet i København. Nalaakkersuisoq for Sundhed, Martha Abelsen, forklarer, at man i øjeblikket er i gang med at drøfte, hvorvidt man skal ændre ti enkeltværelser til dobbeltværelser for at få plads til flere patienter.

Det skriver hun i et svar til et §37 spørgsmål, der er stillet af Bentiaraq Ottosen (A). Bentiaraq Ottosen påpeger i sit spørgsmål, at der er en stigning i antallet af patienter, der bliver behandlet i København.

Dyr husleje

Den indretning, der skal til, før de ti enkeltværelser kan blive til dobbeltværelser, kommer til at koste 100.000 kroner, oplyser Martha Abelsen i sit svar.

Derudover vil Patienthjemmet skaffe flere lejligheder til patienter ved at flytte kontorene over i andre lokaler i samme bygningskompleks. Det skal dog først godkendes af Københavns Kommune.

Kontorflytningen og leje til de nye patientværelser vil give en ekstra omkostning på 240.000 kroner i husleje om året, oplyser hun.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER