markante krav

Partii Inuit stiller store krav

Det nationalistiske parti stiller krav, selvom partiet ikke har kandidater til folketingsvalget. Opret et arktisk departement i København, lyder det blandt andet

Partii Inuits formand Georg Olsen

De grønlandske politikere i Folketinget skal fra nu af stille større krav til Danmark.

Sådan lyder opfordringen fra Partii Inuits nye formand, Georg Olsen.

Partiet stiller ikke op til folketingsvalget, men partiformanden stiller alligevel fem markante krav til de to kommende grønlandske medlemmer.

– Det skal være slut med at være passive medlemmer i Folketinget fra Grønland, siger Georg Olsen i en pressemeddelelse.

Læs: Ny top i Partii Inuit

Her er Partii Inuits krav:

  • Folketinget bør oprette et departement for Arktis. Og der bør også være et departement for sikkerhed og beredskab i Arktis samt et departement for finanser og infrastruktur i Arktis. Disse departementer bør have en grønlandsk departementchef.
  • Grønland og Færøerne skal have deres egen grundlov. Det bør det danske regering støtte.
  • Der bør oprettes forskellige udvalg indenfor rigsfælleskabet. De udvalg skal have minimum et medlem fra både Grønland og Færøerne.
  • Naalakkersuisut skal have bedre indsigt i Thule-aftalen. Der skal være en grundig redegørelse om sagen.
  • Der skal arbejdes på, at Grønland hjemtager de resterende områder, der ikke allerede er blevet hjemtaget, efter indførelsen af selvstyre i 2009. Det skal ske ved et samarbejde mellem Naalakkersuisut og den kommende regering i Danmark.
Powered by Labrador CMS