Alle partier stiller op til Folketingsvalget

Samarbejdspartiet og Partii Naleraq stiller op til valget, og det betyder, at samtlige de grønlandske partier skal kæmpe om de to pladser i Folketinget

Samtlige partier opstiller kandidater til Folketingsvalget.

Formand for Samarbejdspartiet Michael Rosing og Partii Naleraq oplyser til Sermitsiaq.AG, at deres partier kommer med kandidater til folketingsvalget, men ingen af de to partier meddeler på nuværende tidspunkt ud, hvem det er, der skal stille op for deres parti. Kandidaterne meldes ud på et senere tidspunkt, lyder det fra de to partier.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen var den grønlandske politiker der først offentliggjorde sit kandidatur til valget. Bentiaraq Ottosen fra Atassut og Aleqa Hammond fra Nunatta Qitornai har ligeledes meldt sig ind i kampen.

Hverken Siumut eller Demokraterne har officielt meldt ud, hvem der stiller op for deres partier.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bestemmer hvornår det kommende folketingsvalg skal afholdes. Det skal dog være afholdt senest 17. juni.

Powered by Labrador CMS