Partier stadig tavse om deres oliepolitik

Mens departementet for erhverv og energi har travlt med at opbygge landet som olieland, er partierne stadig tavse omkring deres oliepolitik

Siden Inatsisartut sidste år afviste Naalakkersuisuts planer om at tilføre 48 millioner kroner til olieefterforskning ved Nuussuaq-halvøen, og efterfølgende siden NunaOil lancerede sin nye strategi for at tiltrække internationale olieselskaber forrige år, har Sermitsiaq forsøgt at indhente partiernes aktuelle oliepolitik.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Charmeoffensiv
Nu er der gået mere end et helt kvartal, uden at partierne har bekendt kulør om deres oliepolitik, men i samme tidsrum har Departementet for Erhverv og Energi skruet op for Grønlands charmeoffensiv overfor internationale olieselskaber, hvilket da også har givet bonus i form af to nye ansøgninger af olie og gas efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i havet ud for Vestgrønland, nemlig Davisstrædet.

Arktisk dilemma
Grunden til, at det er vigtigt at få vished om, hvad partierne i Grønland vil med olieefterforskninger og udnyttelser, er, at der stadig er misvisende signaler om netop emnet fra partierne. Ingen af dem har givet grønt lys for olieefterforskningsaktiviteter, men ikke desto mindre lever drømmen om oliemilliarderne i bedste velgående hos medlemmet af Naalakkersuisut for Erhverv og Energi, Aqqalu Jerimiassen (A).

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS