Partier ønskede 100 ekstra narhvaler

I et udkast til et åbent brev til Naalakkersuisut havde fire partier sat præcise tal på, hvilke ekstra kvoter på narhvaler de ville have delt ud

Offentliggjort

I et åbent brev sendt den 26. september kræver Siumut, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai ekstra kvoter af narhvaler.

Fredag gav Naalakkersuisut så efter, og gav ekstra kvoter på i alt 48 narhvaler.

De fire partier havde dog oprindeligt overvejelser om ekstra kvoter på 100 narhvaler. Det fremgår af et udkast til det åbne brev, som Sermitsiaq.AG er kommet i besiddelse af. I udkastet bliver det anført, hvor mange ekstra narhvaler man ønsker til de forskellige distrikter:

  • Qaanaaq: 25
  • Savissivik: 5
  • Upernavik: 25
  • Ilulissat: 10
  • Tasiilaq: 25
  • Ittoqqortoormiit: 10

I den endelig udgave af det åbne brev er der ikke nævnt hverken antal eller forvaltningsdistrikter. Efter Sermitsiaq.AG's oplysninger blev de præcis tal pillet ud efter interne drøftelser i Siumut.

Den endelige fordeling af ekstra kvoter, som Naalakkersuisut meldte ud fredag, ser således ud:

  • Etah: 4 (er i det åbne brev lagt sammen med Qaanaaq)
  • Qaanaaq: 16
  • Savissivik: 4
  • Upernavik: 12
  • Tasiilaq: 12

Som det fremgår, har hverken Diskobugten eller Ittoqqortoormiit fået tildelt ekstra kvoter.

Inuit Ataqatigiit er ikke medunderskriver af brevet. Partiet har krævet ekstra kvoter til Avannaarsua, det vil sige Qaanaaq og Savissivik.

Powered by Labrador CMS