Paris-aftale: Nu er alle tvivl og forhindringer pillet af vejen

Den har været længe undervejs, og parterne har målt og vejet hinanden i om det kan bære eller briste. Men nu ser det ud til, at partierne Inuit Ataqatigiit og Siumut langt om længe har fundet fælles fodslag om et ellers meget ømtåleligt emne - nemlig Paris-aftalen.

Da IA og Siumut indgik koalitionsaftale var spørgsmålet om Grønlands tilslutning til Paris-aftalen genstand for store politiske debatter. Men nu har Inatsisartuts frednings- og miljøudvalg igennem sin betænkning gjort det tydeligt at tvivlspørgsmål og uenigheder nu er saga blot og hvis koalitionens medlemmer af Inatsisartut blåstempler en tilmeldelse til aftalen, er Naalakkersuisut klar til de formelle forberedelser til Grønlands tiltrædelse af Paris-aftalen.

Leiff Josefsen

Jensine Berthelsen

Offentliggjort tirsdag 14. nov 2023 05:43

Et flertal i Inatsisartuts Frednings- og Miljøudvalg, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit, har besluttet at komme med et ændringsforslag til Naalakkersuisuts forslag om at meddele den danske regering, at Grønlands territoriale forbehold for Parisaftalen skal ophæves.

Annonce

Udvalget foreslår, at Grønland selv meddeler De Forenedes Nationers Klimakonvention, UNFCCC, at Grønland vil med i Parisaftalen, og dermed tyder alt på, at én af koalitionens allerstørste akillishæle nu er en saga blot.

Fakta om Parisaftalen.

Parisaftalen trådte i kraft 4. november 2016. De Forenede Nationers 28. klimakonference (COP28), der finder sted fra 30. november til 12. december 2023 i Dubai.

Her er fem vigtige elementer i aftalen ifølge EU:

Et langsigtet mål – Regeringerne blev enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse stigningen til 1,5 °C
Bidrag – Før og under Pariskonferencen fremlagde landene omfattende nationale klimahandlingsplaner (kaldet NDC'er – nationalt bestemte bidrag) for at mindske deres emissioner
Ambition – Regeringerne blev enige om hvert femte år at fremlægge deres handlingsplaner, som skal fastsætte mere og mere ambitiøse mål
Gennemsigtighed – Landene blev enige om at underrette hinanden og offentligheden om, hvordan det går med at nå deres mål, for at sikre gennemsigtighed og tilsyn
Solidaritet – EU-medlemsstaterne og andre udviklede lande vil fortsat yde klimafinansiering for at hjælpe udviklingslandene med både at mindske emissionerne og opbygge modstandsdygtighed til at håndtere virkningerne af klimaændringerne.

Grønland er klar

Med ændringsforslaget, strammer udvalget til i forhold til Naalakkersuisuts ambitioner.

Udvalget er nemlig nået frem til, at man ikke behøver at meddele den danske regering, at man tilslutter sig aftalen, man blot skal meddele det til FN og udenom Danmark.

Uanset det formelle i hvordan Grønland melder ud, så er det nu et faktum, at Grønland ønsker at tiltræde sig Paris-aftalen. Det er yderst bemærkelsesværdigt i forhold til partiet Siumuts store betænkeligheder, at selvsamme parti nu er helt med på ideen om at tiltræde Paris-aftalen.

Erik: Alle sten er vendt i sagen

Både formanden for Inuit Ataqatigiit samt Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede og formanden for Siumut, Erik Jensen ser frem til den afsluttende debat på sagen om hvorvidt Grønland skal tilslutte sig Paris-aftalen og debatten sker i dag tirsdag.

De er begge tilbageholdende forud for Inatsisartuts beslutning, men glæden og forløsningen er til at føle på hos de to partiledere:

- Vi har helt fra begyndelsen gjort krav på udredninger om mulige konsekvenser, dette for at være sikker på at det grønlandske samfund ikke kommer til at lide af beslutningen. Udvalget har nu færdiggjort sin meget grundigt udarbejdede betænkning, som Inatsisartut skal behandle tirsdag. Jeg kan bekræfte, at vi nu ikke længere har betænkeligheder omkring sagen og er således klar til at arbejde for Grønlands indlemmelse i aftalen, siger Erik Jensen (S).

Múte: Minutiøst og grundigt udvalgsarbejde

- Med al respekt for at Inatsisartut har det sidste ord at skulle have sagt i denne sag, kan jeg med glæde konstatere, at vi nu er ved at komme i mål med sagen. Sagen har været længe undervejs, også fordi udvalget havde behov for tid til grundig behandling af forslaget, og at udvalget har været minutiøs og grundig i sit arbejde, afspejles i betænkningen, så ja, vi er kommet et skridt nærmere, siger Múte Bourup Egede og fortsætter:

- Nu er det op til Inatsisartut at træffe en beslutning. Når og hvis Inatsisartut vedtager, at Grønland skal tilslutte sig aftalen, så skal de ressortansvarlige Naalakkersuisut men også hele Naalakkersuisut sørge for, at alle formalier kommer på plads forud for en officiel meddelelse.

Adspurgt om Naalakkersuisut kan nå at sende en meddelelse til FN forud for COP28, svarer Bourup Egede, at Naalakkersuisut hverken kan eller vil foregribe noget som Inatsisartut endnu ikke har færdigbehandlet, og at han derfor kun kan svare med, at hvis det er det Inatsisartut beslutter, så vil Naalakkersuisut iværksætte arbejdet for tilslutningen til Paris-aftalen.