Paragraf-krig om lufthavnspakken
IA’s tidligere Naalakkersuisoq for Finans, Aqqaluaq B. Egede, der om nogen må være inde i substansen om Grønlands største infrastrukturprogram, nægtes svar på en byge af paragraf 37 spørgsmål af Naalakkersuisoq for Infrastruktur Simon Simonsen, Siumut.
Fronterne efter valget er i den grad blevet trukket op af IA, der er gået i kødet på den smalle koalition, der med Partii Naleraq har vist svaghedstegn om holdningen til lufthavnspakken – et infrastrukturprojekt til anslået 3,6 milliarder kroner.
19 spørgsmål – 0 svar
Den 7. juni fremsendte Aqqaluaq B. Egede 19 spørgsmål til Naalakkersiuisut om lufthavnspakken. 13 dage senere – i går onsdag – kom svaret, der næppe stiller IA tilfreds.
Simon Simonsen, Naalakkersuisoq for Infratruktur, afviser at kaste lys over de mange spørgsmål med flere begrundelser. Han henviser blandt andet til Inatsisartuts forretningsorden, som foreskriver, at spørgsmålene skal være ”kort og bestemt affattet og ledsages af en begrundelse”.
Læs lektien...
- Spørgsmålene (…) rummer 19 delspørgsmål, hvor flere har karakter af egentlige redegørelser, spredt over flere ressortområder, og hvor flere af svarene kan opsøges i offentligt tilgængeligt materiale, lyder det såkaldte ikke-svar fra Simon Simonsen, der mere end antyder, at IA-politikeren burde have læst på lektien via forskellige tilgængelige rapporter og senest lovforslaget om rammebetingelserne for de nye lufthavne, hvorunder en samfundsøkonomisk analyse er vedlagt.
Simon Simonsen tilføjer desuden:
- Lovforslaget er henvist til behandling i Finans- og Skatteudvalget. Set i det lys, er det min opfattelse, at en diskussion og behandling af lovforslaget uden om Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg ikke vil være rimelig. Da lovforslaget dermed er under udvalgsbehandling, henviser Naalakkersuisut til udvalget, for at sikre at der sker en fyldestgørende afdækning af lovforslaget under udvalgsbehandlingen.
Baggrund
IA har siden 2015 ad flere omgange lagt stemmer til processen om lufthavnspakken, som nu er inde i sin afgørende beslutningsfase. Det samme har Partii Naleraq, men sidstnævnte har efter valget kastet grus i planen om 2 x 2.200 meter landingsbaner i Ilulissat og Nuuk og en regional 1.500 meter bane i Qaqortoq.
Hans Enoksens og med Pele Brobergs (nu Naalakkersuisoq for Finans) indtræden i politik har skabt tvivl om banelængderne og vil have 1.200 meter for alle tre lufthavne undersøgt – samfundsøkonomisk, hvilket forsinker hele projektet, som Kalalliit Airports er sat i verden for at realisere.
De 19 spørgsmål som Aqqaluaq B. Egede ikke har fået svar på i denne omgang vil måske blive afklaret i Finans- og Skatteudvalget, som selv samme Aqqaluaq B. Egede sidder i. Det er i hvert fald, hvad Simon Simonsen lægger op til.
Får borgerne svar...
Borgerne er imidlertid ikke sikret noget svar, om de har behov, idet udvalgsmøder er pålagt tavshedspligt blandt medlemmerne.
Fakta: De 19 spørgsmål:
Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, 7.6.2018:
1. Hvor stor en stigning har der været i antallet af turister i Nuuk efter at Islændingene har etableret en flyrute til Nuuk?
2. Hvorfor har man ikke udvidet flyruterne til de eksisterende atlantlufthavne vi har i dag, nemlig Kangerlussuaq og Narsarsuaq fra ruter ud over Danmark?
3. Hvor mange erhverv er der blevet etableret og udviklet på baggrund af at Kangerlussuaq er atlantlufthavn?
4. Hvor mange erhverv er der blevet etableret og udviklet på baggrund af at Narsarsuaq er atlantlufthavn?
5. Hvor mange personer er ansat hos Mittarfeqarfiit og Air Greenland som følge af at Kangerlussuaq er atlantlufthavn?
6. Hvor mange personer er ansat hos Mittarfeqarfiit og Air Greenland som følge af at Kangerlussuaq er atlantlufthavn?
7. Såfremt man privatiserer lufthavnsdriften i Kangerlussuaq og Narsarsuaq har man på forhånd sikret sig en EU-godkendelse som lufthavne?
8. Hvor store udgifter kræver Trafikstyrelsens krav om lufthavne samt EU’s krav samt de almindelige sikkerhedsmæssige krav i forbindelse med driften af Kangerlussuaq og Narsarsuaq i dag?
9. Kan man privatisere atlantlufthavnene i Narsarsuaq og Kangerlussuaq efter de nugældende bestemmelser?
10. Kan Naalakkersuisut bekræfte, at alle og enhver kan drive atlantlufthavne?
11. Såfremt de nævnte lufthavne bliver privatiseret, hvem skal så i givet fald udstede tilladelser?
12. På baggrund af EU-krav, hvilke krav skal lufthavne som Kangerlussuaq og Narsarsuaq opfylde såfremt disse bliver godkendt som privatiserede lufthavne?
13. Naalakkersuisut oplyste, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq ikke vil blive lukket som flyvepladser. Hvilke handlinger gjorde Naalakkersuisut i forbindelse med dette spørgsmål?
14. Hvor skal de børn der går på daginstitutioner og de børn der går i folkeskolerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq flyttes hen? Har man planer for dette?
15. Med hensyn til totalantal af personale i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, hvor mange af disse vil blive nedlagt ved nye lufthavne i Nuuk og Qaqortoq?
16. Hvor mange midler vil Naalakkersuisut afsætte til flytning af personale i Kangerlussuaq og Narsarsuaq og hvilke krav vil der blive stillet?
17. Når Kangerlussuaq og Narsarsuaq ikke længere beflyves af de offentlige, hvilke konsekvenser vil der være i forhold til servicekontrakter på trafikområdet?
18. Såfremt nye lufthavne etableres, hvordan vil man nedskære i lufthavnene på kysten, eksempelvis Sisimiut, Maniitsoq, Paamiut, Aasiaat og Upernavik for at kunne holde en drift med overskud (Hvor mange medarbejdere? Hvor mange midler?)
19. Der er mange vigtige forhold der gør sig gældende i forbindelse med at skulle træffe en beslutning. Har Naalakkersuisut andre oplysninger ud over de spørgsmål jeg stiller her i forbindelse med at lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq ikke længere drives af de offentlige og dermed lukkes?