Pan Am: Grønland tæt på semifinale efter dramatisk sejr

Det grønlandske herrelandshold i håndbold er snublende tæt på at kvalificere sig til semifinalen ved de Pan Amerikanske Mesterskaber efter sejren over Uruguay

Grønland tog et stort skridt mod semifinalen ved de Pan Amerikanske Mesterskaber efter sejren over Uruguay mandag aften.

Kampen endte 31-29 til det grønlandske herrelandshold, som betyder, at holdet ligger på andenpladsen i Gruppe B ved Pan Am efter tre kampe.

Det blev en dramatisk kamp foran et fantastisk hjemmepublikum. Det grønlandske hold var et skridt foran hele kampen, og holdet førte med 17-14 ved pausen. I anden halvleg kom Uruguay tilbage i kampen, hvor holdene stod helt lige med 29-29 blot to minutter før slutfløjtet.

Men det endte lykkeligt for Grønland, hvor sejren blev sikret med scoring fra Miki Heilmann.

Venstrefløjen Miilu Rosing, der blev indlemmet i truppen efter Aqqalu Ingemann blev skadet, spillede forrygende, hvor han scorede over seks mål i kampen.

Der bliver ikke spillet kampe i morgen, tirsdag, ved Pan Am. Men på onsdag møder Grønland det stærke brasilianske hold. Vinderen af kampen vil sandsynligvis vinde puljen.

Mandagens kampe:

Gruppe A:

  • Puerto Rico - Guatemala: 32-21
  • Chile - Peru: 36-13

Gruppe B:

  • Canada - Colombia: 25-24
  • Brasilien - Paraguay: 40-14
  • Grønland - Uruguay 31-29

Stillingen i Gruppe A:

  • 1. Chile 6 point efter tre kampe
  • 2. Argentina 4 point efter to kampe
  • 3. Puerto Rico 2 point efter tre kampe
  • 4. Guatemala 0 point efter to kampe
  • 5. Peru 0 point efter to kampe

Stillingen i Gruppe B:

  • 1. Brasilien 6 point efter tre kampe
  • 2. Grønland 6 point efter tre kampe
  • 3. Uruguay 4 point efter tre kampe
  • 4. Canada 2 point efter tre kampe
  • 5. Colombia 0 point efter tre kampe
  • 6. Paraguay 0 point efter tre kampe
Powered by Labrador CMS