Pakkut tilbage: Grønlandske studerende skal turde tage ordet

Grønlandske studerende kan nu igen øve sig i at komme mere på banen i det danske studiemiljø. Pakkut projektet starter op igen efter covid-19 lockdown i flere måneder.

- Der er mange høflighedsfraser på dansk, som ikke bruges i Grønland, som gør, at grønlændere kan virke uhøflige. Alle de ting gør, at der kan komme misforståelser fra begge sider. Opmærksomheden på disse kulturforskelle er – sammen med en masse faglig læring omkring studieteknik, siger Kistaraq Egede.

Er du én af dem der har svært ved at tage ordet og sige din mening blandt dine medstuderende i Danmark? Så kan du og andre grønlandske studerende øve i, at komme frem i lyset, når der diskuteres på studiet.

Kistaraq Egede er projektleder for Pakkut

- Grønlandske studerende tør ikke at sige deres mening og måske siges de bare ”ja” til noget, de ikke er enige i. Når de er sammen med andre grønlandske studerende i et trygt miljø, kan de nemmere øve nye måder at komme ud med deres mening på og få en bedre forståelse for den danske kultur såvel som ens egen, siger projektlederen, Kistaraq Egede.

Pakkut projektet har blandt andet til formål, at styrke de studerendes akademiske sprog og deres kendskab til den danske kultur.

- Det er vigtigt, at de deltager, men de behøver ikke at være med hver gang. De skal selv føle efter, om det er noget for dem, siger Naja Nielsen, tandteknikerstuderende og forkvinde for Avalak Odense.

Kulturelleforskelle

Pakkut projektet er blevet til i samarbejde med De Grønlandske Huse. Kulturelle misforståelser kan blive mødt i forskellige situationer. Det er især sproget og væremåden som kan skabe misforståelser.

- Der er mange høflighedsfraser på dansk, som ikke bruges i Grønland, som gør, at grønlændere kan virke uhøflige. Alle de ting gør, at der kan komme misforståelser fra begge sider. Opmærksomheden er på disse kulturforskelle – sammen med en masse faglig læring omkring studieteknik, siger Kistaraq Egede.

Ifølge Pakkut, så tror mange grønlændere, at de kender til den danske væremåde. Selv flydende dansktalende grønlændere kan have svært ved at integrere sig på deres studier i Danmark.

- Man behøver ikke at lave sin personlighed om for at blive integreret, men det er vigtigt at vide, hvad der skal til for at få det bedste ud af sin studietid og få et netværk i Danmark og på sin uddannelse, siger Kistaraq Egede.

Pakkut finasieres af den danske finanslov og kører i periode 2019-2022.

Powered by Labrador CMS