Oversættelseslov udsættes for tredje gang
Kirkeministeriet udsætter endnu en gang lovforslaget om, at alle udenlandske prædikener i Danmark skal oversættes til dansk. Det bedste ville være at droppe loven, siger færøsk folketingsmedlem.
Et tredje forsøg på at få oversættelsesloven behandlet i folketinget i sidste halvdel i april er også grundstødt.
Kirkeministeriet oplyser, at nu satser man på at få loven behandlet i efteråret i stedet for bl.a. på grund af koronasituationen.
Kristeligt Dagblad skriver, at det er en stor udfordring for kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) at udforme en lov, som ikke diskriminerer religiøs overbevisning.
Det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, mener, at regeringen skulle undlade at fremsætte lovforslaget.
- Sagen er, at det er valgløfte, som Socialdemokratiet har lovet i kampens hede under valgkampen, og nu hænger partiet på det. Alle ved, at forslaget vil gøre ingen nytte.
- De fanger ikke en terrorist på grund af denne lov. De fornærmer mange mennesker blandt kirker og menigheder i Danmark. Ikke mindst færinger, som af gode grunde føler sig dårligt behandlet. De bedste var, om de trak forslaget tilbage, siger Sjúrður Skaale.
Svært at lave undtagelser
Formålet med, at alle prædikener på fremmedsprog skal oversættes, er at fange mulige hadprædikanter, som især findes i det muslimske miljø.
Udfordringen er, at det man kan ikke lave en singulær lovgivning, som kun rammer muslimer, og med en bred lovgivning rammer man en række trosamfund.
Den 8. januar sendte alle biskopperne i Danmark, inklusive Færøerne og Grønland, et brev til regeringen, hvor de beder regeringen om at undlade at fremsætte forslaget. Den katolske kirke har også været stærk modstander af forslaget.
Regeringen har afvist at love, at det er muligt at give undtagelser til færøske og grønlandsk, selv om begge lande er med i rigsfællesskabet.
Tvivlsomt med opbakning
Det Færøske Nyhedsbureau og Kringvarp Føroya har tidligere belyst, at flere partier er imod forslaget. Venstre har ikke taget stilling, men i hvert fald bør færøsk og grønlandsk være undtaget i loven, mener partiet. Dansk Folkeparti støtter ikke forslaget.
Blandt støttepartierne er der også modstand. Enhedslistens kirkeordfører, Christian Juhl, har sagt, at partiet vil stemme imod, hvis forslaget kommer i folketingssalen.
Under den udvidede partilederbat i tirsdags (13. april) spurgte Edmund Joensen, Sambandsflokkurin, hvilken holdning Radikale Venstre havde til forslaget, når det gælder Færøerne og Grønland.
- Noget af den lov er et udtryk for, at man gerne vil ramme et bestemt sted med en hammer, og så ser man alting som søm. Vi har en udfordring med mindretallene i vores eget land. Jeg synes ikke det giver mening, og som minimum skal rigsfællesskabets sprog undtages, svarede Sofie Carsten Nielsen.