Overlæge: Forfærdet over teenage-graviditeter

Ifølge læge kan uønskede graviditeter føre en »kaskade af ulykkelige hændelser« med sig. Hun har en række råd til at reducere det høje aborttal. - Vi er i fuld gang, lyder responsen fra systemet.

Overlæge Bente Hansen fra Hillerød børneafdeling arbejdede i 2018 – og også i 2013 – som børnelæge i Nuuk.

- Jeg var forfærdet over at se mange teenage-graviditeter og se de mange plejebørn og børnehjemsbørn, skriver hun i et indlæg i Narkorsanut om sine oplevelser på Dronning Ingrids Hospital.

Narkorsanut er Den Grønlandske Lægekredsforenings blad.

Opmærksomhed svækkes

Den danske børnelæge mener, at adgangen til at få abort er med til at svække pigernes opmærksomhed. Hun foreslår, at alle piger eller unge kvinder, der allerede har født et barn, skal have nem adgang til at få opsat en spiral.

- At sætte et uønsket barn i verden er en stor belastning og årsag til en kaskade af ulykkelige hændelser. Jeg håber, vi kan gøre noget for at ændre det, fremhæver hun.

883 aborter

Aborttallene i Grønland taler et tydeligt sprog. Cirka hver anden graviditet ender med en abort, og sådan har det været gennem mange år.

- De nyeste tal fra 2017 viser et totalt antal svangerskabsafbrydelser på 883, oplyser landslægen Henrik L. Hansen.

Læs hele artiklen, og se hvad myndighederne vil gøre. Få adgang herunder til avisen AG:

Powered by Labrador CMS