Overgrebs-debat: Politikere var ikke nikkedukker

Forfatter vil kulegrave Danmarks skjulte overgreb og tvang i Grønland. Men historien er ikke sort-hvid: - Landsrådets stærke mænd havde egne, markante holdninger, siger Jens Heinrich.

Jens Heinrich er konsulent for IA i Folketinget, har været medlem af Forsoningskommissionen og står bag en ph.d.-afhandling om netop Grønlands moderniseringsproces efter 2. Verdenskrig.

Sandheden om danskernes historiske indflydelse i Grønland er en slagmark.

Gnisten

Og der skal ikke meget til at tænde en gnist. Det skriver avisen AG.

Det fik en dansk journalist og forsker, Anne Kirstine Hermann, grundigt at føle, da hun i sidste uge udsendte en pressemeddelelse, hvor hun efterlyser ofre for tvang, overgreb og danificering til brug i en bog om Grønlands overgang fra koloni til dansk amt, som hun er ved at lave med støtte fra Carlsbergfondet.

Pressemeddelelsen udløste oppiskede debatspor på nyhedshjemmesiderne.

Jens Heinrich er en af dem, der interesseret har fulgte debatten – og også i dagene omkring pressemeddelelsens offentliggørelse talte i telefon med Anne Kirstine Hermann om hendes projekt. Heinrich er konsulent for IA i Folketinget, har været medlem af Forsoningskommissionen og står bag en ph.d.-afhandling om netop Grønlands moderniseringsproces efter 2. Verdenskrig.

Ikke sort-hvidt

Ifølge ham kan brydningstiden ikke fremstilles sort-hvidt med danske skurke og grønlandske ofre.

På lange stræk var der en tilstræbt konsensus omkring de centrale beslutninger.

- Koncentrationspolitikken (flytning af beboere fra bygder til åbentvandsbyer, red.) var for eksempel ikke en enstrenget dansk politik. Det var lige så meget en grønlandsk politik. Landsrådet var enig i, at en udvikling af Grønland forudsatte, at bosætningsmønstret blev ændret, påpeger Jens Heinrich.

LÆS OGSÅ:
Forsker graver i Danmarks overgreb i Grønland
- Det var voldsomt for børn at blive sendt til Danmark

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til herunder:

Powered by Labrador CMS