Gå til hovedindhold

Otto og Anekatrine har endelig fået deres eget hjem

80 hjemløse i Nuuk flytter i teltlejr på Qeqertat

Ægteparret Otto og Anekatrine Joelsen har været hjemløse i Nuuk i 15 år, men nu har de endelig fået deres eget hjem.

Det skriver avisen Sermitsiaq. 

De er flyttet fra herberget i Blok B, hvor de har boet siden midten af 00'erne, til et 2-mandstelt på Qeqertat, hvor Kommuneqarfik Sermersooq har etableret en teltlejr for de hjemløse.

– Nu kan vi lukke teltdøren og være os selv, siger Anekatrine Joelsen, 51 år, til Sermitsiaq.

– Er du bange for at blive smittet med corona-virus?

– Nej. Vi passer på os selv og hinanden. Her på Qeqertat er der lys og masser af frisk luft, så det skal nok gå, siger Anekatrine Joelsen.

Ægteparret plejer at arbejde med kunsthåndværk i det kommunale værksted Ajagaq i Entreprenørdalen, som imidlertid er lukket i denne corona-tid.

– Jeg har mine faste vaner, hvor jeg ikke går så meget ud. Fra Blok B til Ajagaq, fra Blok B til Pisiffik. På Qeqertat tør jeg bedre gå rundt, fordi der er god plads. Jo, jeg føler mig tryg her i teltlejren, siger Otto Joelsen, 54 år, til Sermitsiaq.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER