Orlogsfartøj til Grønland fremrykkes

- Vi har fået det arktiske område styrket, opsummerer forsvarsminister Nick Hækkerup, S, om det ny forsvarsforlig, som alle partier minus Enhedslisten har indgået for 2013-17.

Arktisk Kommando ønsker flere grønlandske ansatte. Foto: Leiff Josefsen

Øverst står en udskiftning af den sidste inspektionskutter ”Tulugaq” med et nyt inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-klassen, som også kan bruges til havforskning. Udskiftningen fremrykkes til 2014.

I den femårige periode tilføres netto 376 millioner kroner til den arktiske beredskabsstyrke, analyser og forsøg samt en ramme på i alt 360 millioner til forstærket indsats i Arktis. En del af finansieringen hentes ved at nedskære Arktisk Kommando med omkring 37 mio. kr. i 2013, som akkumuleret giver 187 mio. i perioden.

Til sammenligning får forsvaret total 10,1 mia. kr. mindre i 2013-17. Indfasningen af besparelserne begynder med 862 millioner kroner i 2012 og slutter i 2017 med 2660 millioner kroner, hvilket omtales som en reduktion på 2,7 milliarder.

Færre penge til analyser
Regeringen måtte dog skære 20-30 millioner kroner af på den arktiske bevilling til beredskabsanalyser og forsøg i forhold til sit forhandlingsudspil på 150 millioner kroner, bekræfter forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

- Der kommer et bedre beredskab, i og med der kommer et nyt inspektionsskib og nye skibsbaserede helikoptere, understreger Marie Krarup.

Mere grønlandsk personel
Grønlandske borgere skal i større grad inddrages i ”varetagelsen af forsvarets kerneopgaver i Arktis,” som det hedder i aftalen. Der er dog ikke tale om egentlig værnepligt eller værneret.

- Formuleringen er sådan, fordi vi skal i gang med en dialog med grønlænderne – som jeg i øvrigt så småt har taget hul på - om, hvordan grønlænderne også har lyst til at være en del af det danske forsvar først og fremmest i det grønlandske område med de nye udfordringer, siger Nick Hækkerup.

DF: Nordatlantisk værnepligt
- Det glæder os overordentligt meget, siger Marie Krarup om rekrutteringsinitiativet.

Hun ønsker en egentlig værnepligt for de nordatlantiske del af rigsfællesskabet, der kunne være vejen for grønlændere og færinger til at blive konstabler, befalingsmænd og officerer i Arktis.

- Vi ønsker at drøfte en udvidelse af værnepligten til at omfatte Færøerne og Grønland. Det er urimeligt at udvise den mistillid, at færinger og grønlændere ikke skulle have lov at være soldater. Hvis man gør det, ville nogle blive fast tjenstgørende især i søværnet. Det har vi brug for. Arktisk Kommando ønsker flere grønlandske ansatte, siger Marie Krarup.

Arktis integreres mere i forsvarets opgaver
Der er ikke på nuværende tidspunkt mål for andelen af grønlændere og færinger i forsvaret i Nordatlanten, oplyser forsvarschef, general Peter Bartram på vej tilbage til sit kontor for at studere forsvarsaftalen.

Hans opgave er bl.a. at vurdere, hvilke kapaciteter – materiel og personel – nede i Danmark, som kan virke i det grønlandske område. Det fastslås nemlig eksplicit i forsvarsaftalen, at forsvaret skal opretholde sine nuværende både militære og civile opgaver i Arktis, dels være i stand til at flytte kapaciteter fra hele forsvaret til Arktis.

Grønlandske rangers
Den arktiske indsatsstyrke i forsvarsforliget 2010-14 har fået en mindre militær klang og kaldes en beredskabsstyrke. Forbilledet er ”Canadian Rangers”, som er et slags fuldtidshjemmeværn og rekrutteres hos den lokale befolkning i Canadas nordlige områder.

Inden udgangen af 2013 skal forsvaret udarbejde en plan for placering, udstyr, uddannelse og øvelser for den arktiske beredskabsstyrke.

Nye helikoptere
Lynx helikopterne erstattes af ni nye helikoptere af typen MH-60R Seahawk, som leveres i 2016-18.

De maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester omlægges både i Danmark og Grønland i 2015, så opgaven opdeles i drift af henholdsvis radionet og radiorum. For Grønlands vedkommende afventes dog en afgørelse af EU-domstolen om tolkningen af et direktivs gyldighed for Grønland.

Det skal undersøges, om de tre grønlandske redningscentraler alle kan placeres hos Arktisk Kommando i Nuuk. Endelig understreger de syv forligspartier, at søopmåling fortsat skal prioriteres.

Barske vilkår
Forligspartierne skriver ligefrem i aftalen, at man ikke skal forvente et redningsberedskab på samme niveau i Grønland som i Danmark. Uanset styrkelsen vil forsvarets bidrag til eftersøgnings- og redningsberedskabet i Grønland fortsat være udfordret af de barske vilkår, understreges det i et afsnit, der bl.a. kan være møntet på krydstogtskibe.

”Beredskabet vil derfor ikke være sammenligneligt med eksempelvis beredskabet i Danmark, og det vil ikke være muligt at yde assistance i et omfang, der muliggør et sammenligneligt niveau i forhold til en tilsvarende ulykke omkring Danmark,” hedder det.

Nick Hækkerup forsikrer, at der trods milliardbesparelser ikke skæres i de operative kapaciteter, dvs. evnen til at sende styrker på missioner lig Irak, Afghanistan og antipiratindsatsen i Det indiske Ocean.

Powered by Labrador CMS