Opposition om tsunamifare: Advarsler er alvorlige

En risikovurdering af fjeldskred i Karrat-fjorden ved Uummannaq viser, at området kan rammes af en større katastrofe, hvis det største fjeldstykke skrider. Det er yderst foruroligende oplysninger, er partier enige.

Ved tsunamien tilbage i 2017 blev flere huse skyllet ud i vandet. Fire personer omkom i katastrofen.

Det er en risikovurdering af muligt fjeldskred i Karrat-fjorden, der skal tages alvorligt. Det mener både formand for Siumut, Erik Jensen og formand for Demokraatit Jens-Frederik Nielsen.

Partiformændene er informeret om de rædselsvækkende detaljer om muligt fjeldskred i et af Uummannaqs fjordsystem forud for borgermøderne.

- Ud fra de nye informationer skal vi fra Siumut genvurdere et af vores politiske mål. Vi skal høre vores bagland, om vi fortsat skal have målet om at genåbne Illorsuit. Intet er besluttet endnu, men de nye oplysninger er så alvorlige, at det kræver genovervejelse, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.AG.

De nye vurderinger viser, at alle boliger i Illorsuit vil blive ramt af en tsunami, hvis det største fjeldstykke skrider fra Karrat-fjorden. Ingen kan forudsige hvornår det sker, og om det vil ske.

Borgerne har frihed

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen mener også, at vurderingerne er alvorlige. Han understreger dog, at borgerne har ret til at bestemme, hvor de vil bo.

- Borgerne skal bestemme, hvor de vil bo. Men vi skal danne rammerne, så de borgere, der er i risikozonen for en tsunami kan få mulighed for at flytte til et andet sted, hvis det ønsker det, siger Jens-Frederik Nielsen. Denne udmelding er Siumuts Erik Jensen enig i.

- Der skal ikke være nogen tvangsflytning. Jeg synes dog, det er meget vigtigt, at borgerne informeres om risici i at bo i risikozonerne. Så bakker op om den måde, eksperter og myndigheder informere om vurderingerne åbent, siger Erik Jensen.

Plan B bør overvejes

Ved værste tilfælde risikerer op mod 500 indbyggere i både Uummannaq og dets bygder at blive berørt af tsunamien og ødelæggelserne deraf. Værst står det til for Niaqornat og Qaarsut, men også Nukissiorfiits og Pilersuisoqs bygninger i flere bosteder samt sygehuset og fabrikken i Uummannaq kan når af de store bølger.

Derfor mener Jens-Frederik Nielsen, at der bør igangsættes en plan for, hvad næste skridt bør være i forhold til bosætningen.

- Vi står for retten til at kunne bestemme, hvor man kan bo. Men vi må også begynde og overveje, om vi kan have offentlige arbejdspladser på steder, der er i så meget overhængende fare, at det i værste tilfælde kan koste liv, siger han og hentyder til, at opgaven bør ligge på Naalakkersuisuts bord, men at Demokraatit vil samarbejde i punkter, partiet er enige i.

Powered by Labrador CMS