Opgør med kæmpestor offentlig sektor: »Vi vil ikke drukne i papir«

Der bruges enorme beløb til at aflønne 11.500 ansatte i kommuner og selvstyret. Ifølge en kritiker er problemet en kolonialistisk ledelsesstruktur, hvor det koster formue at administrere på to sprog.

En to-sproget administration kan være en fordel, når der er besøg udefra – men en hurdle, når der skal bruges mange ressourcer på oversættelser.

Det må nærme sig en verdensrekord: Den offentlige forvaltning står for 43 procent af det samlede antal årsværk (lønmodtagere) i Grønland.

Det skriver avisen AG.

Ifølge Demokraternes formand, Jens-Frederik Nielsen, er det på tide, at der »opfindes et nyt velfærdssystem«:

- Vi kan ikke blive ved med at kopiere den danske model og prøve at få den til at fungere. Vi må lave fundamentale forandringer. Vi er ikke et folk, der bryder os om en stor offentlig sektor, der bestemmer over selv de mindste detaljer. Vi har ikke tradition for, at man skal drukne i papir. Vi er et folk, der bare vil have tingene til at fungere. Vi vil gerne bestemme så meget som muligt over vores eget liv. Derfor er vi nødt til at tage magten over vores eget land og opbygge et samfund, der flugter vores egen mentalitet og vores egen kultur.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen er der dog grund til at se sig selv i spejlet. Den kæmpestore offentlige sektor er et selvmål.

- Vi har haft hjemmestyre siden 1979, og det er derfor helt fair at konstatere, at vi har haft rigtig mange år til at ændre på opbygningen af vores administration. Det er også helt fair at konstatere, at hovedansvaret for de manglende ændringer må ligge hos det parti, der har haft magten stort set altid siden 1979. Det parti er Siumut!

Múte: Chefansættelser

Jens-Frederik Nielsens diagnose af tingenes tilstand var foranlediget af et debatoplæg, som forleden blev holdt af Siumuts Doris J. Jensen i Inatsisartut. Ifølge Doris bør Naalakkersuisut lave en handlingsplan for, hvordan en dobbeltsproget offentlige sektor tilpasses grønlandske forhold.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS