Opdrag jeres børn!
Hvor er debatkulturen hårdest: I Inatsisartut eller hos gadens parlament? Politikerne klandrer voksne demonstranter, at de bruger børnene i deres kamp.
Protester i Nuuk har det med at følge et bestemt mønster: Folk samles foran Inatsisartut og råber skældsord mod politikerne, som så forsvarer sig oppe på trappen via en megafon, akkompagneret af pift og buh-råb.
Det skriver avisen AG.
Mange af de fremmødte virker vrede, nogle skummende, men ingen alligevel så vildt ophidsede, at det kommer til mere end det.
En anden ting er også standardprocedure: Bagefter påpeger politikerne inde i salen, at de voksne demonstranter tager deres børn med og tillader dem at råbe ukvemsord.
Sådan var dét tilbage i 2014, da børnenes skrig gjaldede mod Aleqa Hammond, og hun endte med at trække sig. Præcis sådan, da statsminister Lars Løkke kiggede forbi Nuuk i efteråret 2018 for at forsegle en aftale om lufthavnene. Og sådan var det også i november, da 500 samledes i hovedstaden under sloganet »nok er nok«.
Det er sagt om disciplinen – at lave en effektiv protest – at der ikke er svirp i demonstrationen, hvis slet ingen forarges over den.
Så måske godter et par af demonstranterne sig over, det de skal læse nu: Nemlig at prominente politikere også denne gang rejser kritik af, at børn indrulleres som en del af gadens parlament.
»Usundt«
Demokraternes formand, Jens Frederik Nielsen, som i sidste uge holdt sin første tale i Inatsisartut som partiformand, er tilhænger af kritiske og ligefremme meningsudvekslinger om samfundsanliggender.
Men der bør ifølge Jens Frederik Nielsen være en grænse:
- Debatten de seneste dage har været meget hård. Vi skal selvfølgelig respektere folks ret til at demonstrere. Men der blev brugt skarpe vendinger, og børn gav fingeren til politikerne.
Læs mere i avisen AG. Du kan få adgang til avisen her: