Opbakning til Alcoa smuldrer

Ifølge en uofficiel meningsmåling foretaget hos sermitsiaq.AG’s brugere går 49 procent ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq

Ifølge en uofficiel meningsmåling foretaget hos sermitsiaq.AG’s brugere går 49 procent ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq. Grafik: Alcoa
Sådan ser det endelige afstemningsresultat på sermitsiaq.AG ud, efter at 970 personer har givet deres mening til kende om Alcoa-planer ved Maniitsoq. Afstemningen sluttede tirsdag eftermiddag. Grafik: Sermitsiaq.AG
Ifølge en uofficiel meningsmåling foretaget hos sermitsiaq.AG’s brugere går 49 procent ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq. Grafik: Alcoa Sådan ser det endelige afstemningsresultat på sermitsiaq.AG ud, efter at 970 personer har givet deres mening til kende om Alcoa-planer ved Maniitsoq. Afstemningen sluttede tirsdag eftermiddag. Grafik: Sermitsiaq.AG Ifølge en uofficiel meningsmåling foretaget hos sermitsiaq.AG’s brugere går 49 procent ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq. Grafik: Alcoa Sådan ser det endelige afstemningsresultat på sermitsiaq.AG ud, efter at 970 personer har givet deres mening til kende om Alcoa-planer ved Maniitsoq. Afstemningen sluttede tirsdag eftermiddag. Grafik: Sermitsiaq.AG Ifølge en uofficiel meningsmåling foretaget hos sermitsiaq.AG’s brugere går 49 procent ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq. Grafik: Alcoa Sådan ser det endelige afstemningsresultat på sermitsiaq.AG ud, efter at 970 personer har givet deres mening til kende om Alcoa-planer ved Maniitsoq. Afstemningen sluttede tirsdag eftermiddag. Grafik: Sermitsiaq.AG

Opbakningen fra befolkningen daler til de storstilede planer om et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq.

Sådan kan et af afstemningsresultat tolkes efter en afstemning her på sermitsiaq.AG, hvor 970 personer har givet deres mening til kende.

Således går 49 procent i højere eller mindre grad ind for et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq, mens 43 procent i højere eller mindre grad mener, at det er en dårlig idé med Alcoa her i landet.

Selvom det skal understreges, at afstemningsresultatet er helt uofficielt og ikke nødvendigvis afspejler et repræsentativt udsnit af befolkningen, viser målingen, at vi - muligvis - er mere skeptiske over for Alcoa-planerne, end den nyeste meningsmåling foretaget for Greenland Development viser.

Greenland Development: Alcoa-flertal er steget
For få dage siden offentligjorde Greenland Development en meningsmåling foretaget af HS-analyse for Greenland Development. Målingen viser, at 65 procent af befolkningen er for et aluminiumssmelteværk.

Dermed er opbakningen til Alcoa-projektet ved Maniitsoq vokset fra 53 procent til 65 procent siden efteråret 2010 ifølge Greenland Development, som er underlagt Grønlands Selvstyre.

HS Analyse har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

- Der er foretaget 976 interviews. Respondenterne er fundet via telefonboigen, suppleret med omkring 250 Tusass-brugere, der er fundet via Tele Greenlands informationsservice på internettet, oplyser HS analyse.

Den nye undersøgelse viser, at 65 procent af de adspurgte er for et aluminiumssmelteværk, mens 53 procent var for i 2010. I 2008 og 2009 var 72 procent for, mens der tilbage i 2007 var 88 procent for en aluminiumssmelter.

- De mest positive bor i Maniitsoq by. Her er 87 procent af befolkningen for projektet. Blandt de fire kommuner er især Kommune Kujalleq for projektet, oplyser HS Analyse.

Afstemningsresultat
Sermitsiaq.AG spurgte for et par dage siden: Hvad synes du om et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq?

Da afstemningen sluttede tirsdag eftermiddag, havde stemmerne fordelt sig så således:

"Det er en meget god idé": 35.22 procent (342 stemmer)

"Det er fint nok": 14.11 procent (137 stemmer)

"Jeg er ligeglad": 4.02 procent (39 stemmer)

"Det er jeg ikke så meget for": 9.17 procent (89 stemmer)

"Det er en meget dårlig idé": 33.37 procent (324 stemmer)

"Ved ikke": 4.12 procent (40 stemmer)

Antal stemmer: 970

Powered by Labrador CMS