Omstridt boligprojekt skal miljøvurderes
Et stort malaysisk boligprojekt med i alt 98 boliger, fælleshus og såkaldt ”boardwalk” må imødese en længere proces, idet politikerne i Anlæg og Miljø Udvalget ønsker en miljøvurdering udarbejdet.
Berjaya Greenland Invest A/S
Boligprojektet Eqinga i Qinngorput-bydelen ved Nuuk udløste under høringsfasen 29 indsigelser og specielt et høringssvar fra Lokaludvalget i Nuuk har politikerne bidt mærke i.
Lokaludvalget mener, at projektforslaget ikke harmonerer med omgivelserne og stiller sig kritiske over for projektets påvirkning på miljøet og elvens forløb.
Dialog med Selvstyret
Derfor besluttede udvalget på sit møde mandag, at forvaltningen skulle indgå i en dialog med Selvstyret for at få udarbejdet en miljøvurdering. Sagen blev af den årsag således ikke sendt videre til Udvalget for Økonomi og Erhverv.
Det er malaysiske investorer, Berjaya Land Berhad, der står bag projektet. De samme som ønsker at bygge et luksushotel i Nuuk og som i første omgang måtte tage et projekt af bordet, der var tiltænkt en placering ved Kolonihavnen.
Læs mere om projektet: Malaysisk boligprojekt får massiv kritik
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...