Omkostninger i millionklassen
Grønlands Erhverv har ikke et samlet overblik over erhvervslivets pris for strømafbrydelserne. Men det var dyrt – og vi må indstille os på sort energi som backup mange år endnu, mener GE-direktøren.

Afbrydelser i strøm og internet, som Nuuk oplevede i sidste uge, koster kassen for erhvervslivet. Det vurderer direktør i Grønlands Erhverv Christian Keldsen.
- Vi har desværre ikke nogen tal på nuværende tidspunkt. Men der er ikke tvivl om, at nedbrud af denne art har konsekvenser og omkostninger i million-klassen. Og der skal nok blive regnet på det ude i virksomhederne, når de snakker med forsikringsselskaberne, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.
Der har blandt andet været tab som følge af kasserede varer, manglende omsætning, tabte timer, forsinkelser og generelt lav produktivitet. Hertil kommer så omkostninger til nødforanstaltninger som generatorer.
Vigtigt at lære
- Men det, man ikke dør af, bliver man stærkere af. Det er vigtigt at bruge sådanne situationer til at lære og blive bedre. Jeg glæder mig over at se det samarbejde, der har været blandt virksomheder og på tværs af offentlige og private i forhold til at låne strøm, varme og generatorer.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan downloade og købe herunder: