Olsvig: Det er en politisk landvinding
De grønlandske politikere stod sammen i sagen om den mistede servicekontrakt på Pituffik, og den efterfølgende krise førte til en ny direkte kontakt med USA uden om Danmark, konkluderer Sara Olsvig i forskningsartikel.
I 2014 udløste det protester og en diplomatisk krise, da servicekontrakten på Pituffik -Thule Air Base - gik til Exelis Services - et dansk datterselskab til amerikanske Vectrus, der servicerer en lang række amerikanske baser rundt om i verden.
Det delvist selvstyreejede Greenland Contractors havde ellers i mere end 40 år siddet solidt på kontrakten, der drejer sig om en stor del af de civile opgaver på basen.
Men den mistede kontrakt har også ført noget godt med sig, vurderer ph.d-studerende Sara Olsvig i en ny forskningsartikel, der er udgivet i DIIS’ årbog "Danish Foreign Policy Review".
Grønland fik nemlig en mere direkte forbindelse til USA i efterspillet om den tabte kontrakt, lyder det:
Skulle være til gavn for Grønland
- Tabet af servicekontrakten i 2014 skabte et rum for Grønland til at indlede et mere direkte samarbejde med USA. Krisen omkring servicekontrakten gjorde nemlig, at møderne i de faste fora Joint Committee og Permanent Committee blev sat på pause, mens andre aktiviteter i den samme periode absolut ikke var sat på pause. Samtidig havde Grønland ét klart budskab med til USA; at den amerikanske militære tilstedeværelse skulle være til gavn for Grønland,
- At man nu hovedsageligt mødtes i andre sammenhænge, også uden Danmark, ser ud til at have skabt en øget mulighed for Grønland og USA for, at gå mere direkte i dialog med hinanden. Grønland fik sine budskaber igennem til USA på en anden måde, end hvis Danmark havde siddet med hver gang, opsummerer Sara Olsvig overfor Sermitsiaq.AG.
Olsvig konkluderer, at der indenrigspolitisk var enighed om, at der skulle gøres noget ved problemet med den mistede kontrakt, hvilket var en stor fordel:
Ikke nævneværdige økonomiske resultater - endnu
- Man ville gå hårdt efter en løsning på tabet af servicekontrakten. Man stod sammen om, at denne krise var alvorlig for Grønlands forhold til USA. Det gjorde, at budskabet til USA fra Grønlands side var konsistent på trods af mange skift i koalitioner og ministerposter.
I 2019 blev der indgået flere hensigtserklæringer mellem USA og Grønland om samarbejder inden for områder, som Grønland har hjemtaget. På den vis har Grønland opnået sit eget rum for forhandlinger direkte med amerikanerne, påpeger Olsvig.
Sara Olsvig peger dog også på, at vi stadig har til gode at se væsentlige økonomiske resultater, da eksporten til USA fortsat er lavere end til Asien og Europa.
- Samlet set har Grønland dog stadfæstet sin ret og praktiske evne til at indgå direkte samarbejde med USA på områder, som tidligere ville have været drøftet i et trilateralt samarbejde, med Danmark ved bordet. Dét i sig selv anses som en stor landvinding af det politiske system i Grønland, konkluderer forskeren.