Oliekup i Norskehavet

Norge har held med olieboringer i farvandet mellem Grønland og Norge.

Norske Statoil har gjort endnu et oliekup. Foto: A.P. Møller-Maersk.

Den norske oliegigant Statoil har fundet 6-10 mio. kubikmeter olie og 1-3 mia. kubikmeter naturgas i Norskehavet mellem Norge og Grønland.

Det skriver Reuters med henvisning til oplysninger fra de norske oliemyndigheder.

Fremtiden for olieprisen ser dog sort ud.

Efter 18 måneder på toppen er prisen på olie faldende. Markedet har ikke længere en tro på, at det spirende amerikanske økonomiske opsving vil stimulere efterspørgslen på brændstof, skriver Bloomberg.

På sigt er der dog ingen tvivl om, at det sorte guld vil udgøre en formue i takt med de stadig færre olieressourcer. En kendsgerning, der også har rettet de internationale olieselskabers øjne mod grønlandske farvande. Cairn Energy forventer at bore ud for vestkysten allerede til sommer. Dertil kommer, at selvstyret i øjeblikket har 14 enorme blokke i udbud ud for vestkysten. Næste runde indledes i 2012 og drejer sig om licenser til farvandet øst for Grønland - altså netop i farvandet mellem Grønland og Norge, hvor der netop er fundet olie.

Powered by Labrador CMS