Gå til hovedindhold

Olie kan gøre Island gældfri

Norsk-islandsk olie kan være 6000 milliarder værdIsland kan hurtigt blive gældfri, hvis enorme oliemængder bliver suget op fra fælles havområde, lyder det

Island kan hurtigt blive gældfri, hvis enorme oliemængder bliver suget op fra fælles havområde, lyder det.

De islandske myndigheder anslår, at der findes olie i havområdet mellem Island og den norske ø Jan Mayen for omkring 6000 milliarder kroner. Hvis olien bliver hevet op af undergrunden, kan Island blive gældfri, skriver den norske avis Dagbladet.

Der skulle angiveligt være 10 milliarder tønder olie gemt i havområdet. Seks milliarder skulle tilhøre Island, mens resten går til Norge, lyder det.

- Hvis vi finder en brønd med en milliard tønder olie, kan Island slippe af med al gæld. Meningsmålinger viser, at op mod 80 procent er tilhængere af boringer efter olie, siger Heidar Mar Gudhjonsson fra islandske Eykon Energy.

Selv om det skulle lykkes Island at finde olie i det såkaldte Draki-område, har Norge krav på 25 procent af det sorte guld på grund af en aftale fra 1981. Den norske regering har foreløbig stoppet for olieboringer i den norske del af havområdet.

- Gennem deltagelse på den islandske sokkel sikrer vi, at Norges interesser bliver varetaget, siger det norske olie- og energiministerium til Dagbladet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER