Oktober blev en snefattig måned

Sidste måned har været mild og nedbørsfattig i stort set hele Grønland

- Overskuddet af varme, der har hersket siden april i Grønland, er fortsat i oktober 2019. Derudover har der samtidig været underskud af nedbør næsten alle steder.

Det siger seniorklimatolog John Cappelen til DMI, efter en yderst mild og nedbørsfattig oktober-måned.

Halvdelen af normalen

Der er ikke faldt meget sne i Nuuk udover fjeldene.

- Normalt byder oktober i Nuuk på 66,5 mm nedbør, i år kom der kun 31,2 mm, altså under halvdelen af det normale. Samtidigt var det væsentligt mildere end normalt, og det betød, at det meste af nedbøren faldt som regn eller slud, påpeger John Cappelen.

Sneen smelter igen

Og sneen smelter snart igen i hovedstaden.

- Det meste af sneen vil dog snart smelte, da et kraftigt lavtryk bevæger sig frem til havet mellem Grønland og Canada i aften og natten til torsdag. Det vil i første omgang give nedbør til den sydlige del af Grønland. Nedbøren starter formentlig som sne, men går efterhånden over i regn eller slud, da temperaturen stiger til et stykke over frysepunktet de fleste steder, lyder det fra DMI.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS