Gå til hovedindhold

Officielt: Siumut har vundet valget

Partiformand Kim Kielsen og resten af Siumut har fået flest stemmer ved Inatsisartut-valget 2014

12. marts 2013 vandt Siumut med Aleqa Hammond i spidsen Inatsisartut-valget, og her under to år efter er Siumut igen landets største parti.

Således fik partiet flest stemmer med 34,3 procent af stemmerne, mens Inuit Ataqatigiit fik næstflest stemmer, da 33,2 procent af landets vælgere valgte at stemme på partiet med Sara Olsvig i spidsen, da der fredag var Inatsisartut-valg.

Tredjeflest stemmer fik Demokraterne med 11,8 procent, mens Partii Naleraq følger lige efter med 11,6 procent.

Atassut fik 6,5 procent af stemmerne, mens Partii Inuit med formand Nikku Olsen med 1,6 procent af stemmerne ikke nåede over spærregrænsen.

Det oplyste valg.gl lørdag morgen klokken 01.58.

Både Siumut og Inuit Ataqatigiit har fået 11 mandater ud af de 31 pladser i Inatsisartut, men da Siumut fik 10.102 stemmer mod Inuit Ataqatigiits 9.776 stemmer, skal Siumut-formand Kielsen dermed lede koalitionsforhandlingerne. 

Demokraterne har fået 4 mandater, Partii Naleraq 3 og Atassut 2.

Der var 40.423 stemmeberettigede.

Her er den endelige stemmefordeling: 

  • Siumut: 34,3 procent (10.102 stemmer)
  • Inuit Ataqatigiit: 33,2 procent (9.776 stemmer)
  • Demokraterne: 11,8 procent (3.468 stemmer)
  • Partii Naleraq: 11,6 procent (3.423 stemmer)
  • Atassut: 6,5 procent (1.919 stemmer)
  • Partii Inuit: 1,6 procent (477 stemmer)
  • Andre: 0,1 procent (22 stemmer)

Stemmefordelingen ved Inatsisartut-valget 12. marts 2013:

  • Siumut: 42,8 procent (12.910 stemmer)
  • Inuit Ataqatigiit: 34,4 procent (10.374 stemmer)
  • Atassut: 8,1 procent (2.454 stemmer)
  • Partii Inuit: 6,4 procent (1.930 stemmer)
  • Demokraterne: 6,2 procent (1.870 stemmer)
  • Kattusseqatigiit Partiiat: 1,1 procent (326 stemmer)
  • Andre: 0,0 procent (9 stemmer)

Se mere statistik under billedet

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER