snowboard-fest
Officielt: Seks AWG-medaljer til hjemmebane-boardere
Det blev til flere medaljer ved snowboard-disciplinerne på AWG's andendag
Sneen var tung i dag på skiliften i Nuuk. Dette sammen med dårlig sigtbarhed førte til flere styrt - også for de allerdygtigste boardere.
Resulaterne for flere snowboard-discipliner er netop blevet bekræftet: Jonas Strømsted har vundet guld i juniorernes slalom, hvor Mathias Mark vandt bronce.
OPFØLGNING: Jonas Strømsted efter guld: Jeg er mega stoked
Alberta solide konkurrenter
I herrenes yngste slalom-kategori var der også to grønlandske medaljer nemlig én af sølv til Anthon Siegstad og Kununnguaq Davidsen vandt bronze - begge blot med et sekund imellem sig samt et sekund op til førstepladsen, som Team Alberta løb med.
Blandt kvindernes juniorer vandt Kira Lennert Olsen bronze fire sekunder efter førstepladsen også fra Alberta.
Sølv til Bella Nielsen
Hos de yngste kvinder også i slalom udmærkede Bella Nielsen sig og vandt sølv - et sekund efter guld-boarderen fra Alberta.
Seneste AWG-historier:
Den første grønlandske guldmedalje er hjemme
Nu begynder belastningsskaderne allerede
Det sker tirsdag ved Arctic Winter Games