Det offentlige har vokseværk

År for år stiger antallet af fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og landets kommuner.

Det offentlige er langt den største arbejdsgiver i Grønland. Og antallet af ansatte stiger år for år.

Igennem de seneste fem år og frem til 2019 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med knap syv procent, viser den seneste statistik fra Grønlands Statistik.

I 2019 var der således 10.872 fuldtidsbeskæftigede, og fordelingen var 4.065 i Selvstyret og 6.806 i kommunerne. -Tilbage i 2015 var der 10.171 fuldtidsbeskæftigede.

- Fuldtidsbeskæftigede er en omregning af arbejdstimer for ansatte. Personer, der er ansat på deltid eller har været ansat få timer, bliver opgjort i forhold til deres arbejdstid. Statistikken udarbejdes på baggrund af et udtræk fra det offentlige lønsystem Akissarsiat, oplyser Grønlands Statistik.

Antallet af tjenestemænd eller tjenestemandslignende overenskomster er i forhold til året før i 2018 faldet med 54, oplyser Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS