Gå til hovedindhold

Offentlig støtte til den gode ide er mangfoldig

Den gode idé, der blot mangler at blive realiseret, kan veksles til virkelighed ved hjælp af en lang række støttemuligheder, som Selvstyret kan yde. En ansøgning og de nødvendige kroner kan vise sig at være hus.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Hans Enoksen, har i et paragraf 37 svar ridset de mange muligheder op i forbindelse med støtte til at etablere ny virksomhed.

Læs om de forskellige muligheder for støtte:

  • Klippekortsordning. Giver mulighed for økonomisk støtte til rådgivningsbistand i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomhed. Et klippekort har en værdi af 25.000 kroner.
  • Produktudviklingsstøtte. Her kan man yde op til 50 procent af de udgifter, som er anført i ansøgers budget. Det maksimale støttebeløb udgør 300.000 kr. per år.
  • Eksportstøtte. Et tilsagn om støtte til eksportfremmeprojekter meddeles med det fulde beløb dog maksimalt 100.000 kr.
  • Udviklingsstøtte. Man kan søge om støtte til udvikling af erhvervsprojekter, som har til hensigt at fremme brugen af grønlandske fødevarer. Støtten kan ydes med op til 50 procent af de samlede dokumenterede udgifter. Der kan ydes støtte med et beløb på maksimalt 300.000 kr. for hvert projekt for hvert år.
  • Driftstilskud. Der er på finansloven 2018 afsat midler til driftstilskud til produktionsanlæg. Midlerne skal anvendes til indhandlingsanlæg som tilskud, for herved at fremme og sikre beskæftigelses- og aktivitetsniveau, inden for fiskeri og fangst, samt produktion på indhandlingsanlæg i bestemte bygder og mindre byer, hvor der er behov for beskæftigelse. Tilskuddet ydes på den baggrund i en eller flere servicekontrakter.
  • Inkubatordning. I 2017 implementerede man en såkaldt inkubatordning, som har til formål at understøtte nye virksomheder i de første svære driftsår. 
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER