Østgrønlandsk dialekt på politisk dagsorden

Kommuneqarfik Sermersooq vil bidrage med at sætte fokus på bevarelse af den østgrønlandske dialekt.

- Vi nedsat en faglig arbejdsgruppe, der kortlægger østgrønlandsk kultur, bl.a. med fokus på den østgrønlandske dialekt, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup. Foto: Leiff Josefsen.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq vedtog 16. juni 2009 at iværksætte en kortlægning af den østgrønlandske kultur. Formålet er at indsamle, registrere og udbrede viden om østgrønlandsk kultur og sprog samt at iværksætte kulturbevarende indsatser.

- Østgrønlandsk er en væsentlig dialekt i Kommuneqarfik Sermersooq. Fra politisk side har vi nedsat en faglig arbejdsgruppe, der kortlægger østgrønlandsk kultur, bl.a. med fokus på den østgrønlandske dialekt. Vi har indgået samarbejde med Ilisimatusarfik for at kvalificere det lingvistiske arbejde, siger borgmester Asii Chemnitz Narup.

Primo marts vil arbejdsgruppen komme med anbefalinger til indsatsen for registrering, indsamling og formidling af viden om østgrønlandsk kultur og sprog.

- Vi vil bruge anbefalingerne som et redskab til at træffe beslutninger om vores fremadrettede kulturpolitiske indsatser i forhold til østgrønlandsk kultur og sprog, fastslår borgmester Asii Chemnitz Narup.

Powered by Labrador CMS