Gå til hovedindhold

Ørredsæson betyder sommer

Så vrimler det med ørreder i fjorden, og allerede nu er ørrederne også trukket op i elvene

Den dejlige tid på året, hvor det vrimler med flotte ørreder, er lige op over. Allerede nu er ørrederne trukket op i elvene og kan derfor findes både i elve, fjorde og søer. Derfor er det også nu mange sætter net, er ude med fiskestængerne eller øver sig ud i kunsten med at fange de glatte ørreder med hænderne.

Overhold gældende regler

For at der både nu og i fremtiden vil være en sund bestand, og for at fiskeriet foregår hensigtsmæssigt og bæredygtigt, er der en række regler på området. Disse bør både lystfiskere erhvervsjægere kende til. De er derfor ganske nemme at finde på borgerportalen Sullissivik.

Man kan her i højsommeren få rigtig mange gode fisketure, da ørrederne svømmer op og gyder i søerne.
Toke Brødsgaard

Langt hen ad vejen kan man følge sin sunde fornuft, men der er blandt andet lokale bestemmelser om nogle steder, der er fredet.

Generelt gælder det, at fjeldørreder kun må fanges med kroge til lystfiskeri eller med ketcher eller garn med en maskevidde over 100 mm.

Mærk dit garn og hold det under opsyn

Ørrederne er fantastiske spisefisk. Derfor er de også så populære netop nu.
Toke Brødsgaard

Når der fiskes med garn gælder det at:

  • Længden af garnet må højst være 30 meter
  • Garnet skal være mærket med ejernavn, bådnavn og fartøjsnummer
  • Der skal altid være opsyn med udsat garn. Når fiskepladsen forlades, skal ejeren af garn, uanset garnets længde, tage garnet op

Anvendelse af garn

Fjeldørredfiskeri med garn er kun tilladt i perioden fra og med 15. juni, til og med 25. september.

Man kan hurtigt få en god fangst, og heldigvis kan ørreder både fryses, saltes og tørres.
Toke Brødsgaard

Derudover skal garnfiskeri følge disse regler, der fremgår på Sullissivik.gl:

  • Al garnfiskeri efter fjeldørred i elve og tilhørende bassiner er forbudt
  • Ved fiskeri i søer er det forbudt at sætte garn nærmere end 100 meter fra, til- eller afløbselve
  • Ved fiskeri i søer må garnet ikke dække mere end 1/3 af afstanden fra bred til bred
  • Garnsætning nærmere end 150 meter på begge sider af elvmundingen er forbudt
  • Garnet skal sættes sådan, at den inderste ende af selve garnet har kontakt med højvandszonen
  • Garnet må ikke dække mere end 1/3 af afstanden fra kyst til kyst
  • Garnet skal sættes i lige linje fra kysten. Andre arrangementer af garn, med massefangst som formål, er forbudt
  • Der skal være mindst 30 meters afstand mellem ørredgarn
  • Hvor stendæmning har været anvendt til spærrefangst af fjeldørred, skal dæmningen åbnes for passage, før fangststedet forlades

Et af årets højdepunkter

Ørredfiskeriet er for mange familier et af årets højdepunkter. Man samles om at fange de smukke fisk, og ofte ser man også mange tilberede eller forarbejde ørrederne ude i naturen.

Elven i Præstefjorden er et af de populære steder af fiske ørreder med stang.
Toke Brødsgaard

Der er et utal af anvendelsesmuligheder. Hvad enten man vælger at røge, salte, tørre, fryse eller blot spise den lækre fisk, så er det altid en delikatesse. Netop fordi den er her i højsommeren, er det også fantastisk at bruge en hel dag langs elven og se ørredernes færden.
God tur ud i naturen og god fangst!

Charlotte; Fremtiden ser god ud
Charlotte Pike fra Ittoqqortoormiit har oplevet både op og nedture i sin tid i kommunalbestyrelsen, men hun er ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil ske forbedringer
Symfoniorkester og sang: Flot afslutning på Aalborgdage
Over 500 mennesker overværede dette års Aalborgdages sidste arrangement, som var en fælleskoncert med Aalborg Symfoniorkester og en række lokale kunstnere, som Nina Kreutzmann Jørgensen, Josef Lund...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER