Økonomiprofessor: Udviklingen går imod holdbarhedsplan

Når det gælder styringen af landets økonomi er Holdbarheds- og Vækstplanen fra 2016 én af rettesnorene for Naalakkersuisut.

Planen skal imødegå det økonomiske fænomen, der populært kaldes for ”dødens gab”. Fænomenet dækker over den prognose, at de offentlige udgifter til velfærd vil stige langt mere end indtægterne i de kommende år.

Det skyldes ifølge Økonomisk Råd, at befolkningssammensætningen ændrer sig, og i fremtiden vil der være flere ældre borgere.

- De offentlige udgifter vil stige med ca. 1 mia. kr. mere end de offentlige indtægter frem mod 2035, skriver rådet i sin nyligt offentliggjorte rapport.

Det offentlige har haft vokseværk

Rapporten viser også, at politikerne ikke har formået at følge Holdbarheds- og Vækstplanen på et centralt punkt. Punktet går ud på at effektivisere og modernisere den offentlige sektor, hvilket skulle give besparelser i 2030 på omkring 600 millioner kroner.

Men ifølge Økonomisk Råd er det offentlige forbrug i stedet vokset de senere år:

- Det er et element i Holdbarheds- og Vækstplanen, at en stor del af pengene skulle findes ved besparelser i den offentlige sektor. Den faktiske udvikling er gået i modsat retning, siger Torben M. Andersen, der er professor i nationaløkonomi og formand for Økonomisk Råd.

Han vurderer, at på grund af de senere års højkonjunktur har det offentlige kunne vokse uden særlig diskussion:

Overskud kunne have været endnu større

- De senere års udgiftsstigninger er sket i ly af de gode konjunkturer. Det har ikke været et stort problem af få budgetterne til at hænge sammen.

- Der har godt nok været overskud i landskassen, men det overskud kunne have været endnu større. Det er sådan set det, som vores beregninger viser, siger Torben M. Andersen.

Økonomiprofessoren siger, at diskussionen om størrelsen på den offentlige sektor er vigtig i forhold til to spørgsmål. For det første hvordan økonomien kommer til at hænge sammen på længere sigt.

Står i vejen for større privat erhvervsliv

Og for det andet hvordan man får skabt et større privat erhvervsliv i Grønland.

- En stor offentlig sektor kan blokere for den strategi, når mange er ansat i det offentlige. De kunne i princippet være ansat i det private eller blive ansat der, siger Torben M. Andersen.

I rådets rapport anslås det, at for hver offentlig ansat der stopper og i stedet bliver ansat i en privat virksomhed til samme løn, så forbedres de offentlige finanser med 315.000 kroner årligt.