Økonomien skal styres bedre

Bedre styring af den samlede offentlige økonomi er i alles interesse, lyder konklusionen fra kommunekonferencen

Martha Abelsen, formand for Kanukoka. Foto: Leiff Josefsen

Landets borgmestre og naalakkersuisut har under den igangværende kommunekonference i Ilulissat diskuteret det alvorlige og fortsat stigende pres, der er på den offentlige økonomi.

Konklusionen er, at der er behov for fælles initiativer, som kan sikre de kommende generationer muligheder for at opretholde velfærden. Derfor vil borgmestrene og naalakkersuisut arbejde for at skabe et stærkere og mere forpligtende samarbejde, som kan fremtidssikre økonomien både i kommunerne og i selvstyret.

- Vi vil forbedre styringen af den både selvstyrets og kommunernes økonomi, effektivisere opgavevaretagelsen i den offentlige sektor og skabe mere lige vilkår for borgerne og kommunerne.

- Der skal skabes en klarere og mere entydig ansvarsfordeling for de områder, selvstyret og kommunerne varetager. Det skal samtidig reducere problemer med kassetænkning, siger medlem af naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen.

Læs "Arbejdsløsheden skal ned i nord"

Læs "Toppolitikere klar til Ilulissat"

Strategi klar til sommer
Kommunerne og selvstyret vil sammen søge at nedbringe restancerne. Derfor skal en arbejdsgruppe nu udarbejde et udkast til en samlet inddrivelsesstrategi.

- I arbejdet skal parterne både kigge på, om ansvaret for inddrivelsesopgaven skal tilpasses, og om det er nødvendigt med nye lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet. Strategien skal være klar til godkendelse inden udgangen af juni, fastslår Martha Abelsen, formand for Kanukoka.

Powered by Labrador CMS