Økonomien i Kommune Kujalleq er truet

Departementet for Finanser efterlyser svar på, hvordan Kommune Kujalleq skal klare sin økonomiske situation, da der ikke er likviditet til at dække ”uforudsete omstændigheder”

Qaqortoq,
Arkivfoto af Qaqortoq

- Kommunens økonomiske situation bekymrer departementet. Det bekymrer også departementet, at kommunen ikke af egen drift har orienteret Naalakkersuisut om kommunens økonomiske situation.

- Kommunen bør til enhver tid opretholde en likviditet, som gør det muligt, at afholde dens løbende udgifter, og som er tilstrækkelig til at dække uforudsete omstændigheder'

Sådan formuleres det i brevet fra Finansdepartement til kommunen af 15. juni.

Finansdepartementet bliver opmærksom på kommunens situation, fordi man spørger alle kommuner om konsekvenserne af corona-situationen, skriver Sermitsiaq.

Kommune Kujalleq har omkring 21 millioner kroner i likviditet, og der bruges omkring 20 millioner om måneden. Ved månedens udgang har man omkring 100.000 til 200.000 i underskud.

Med det løbende bloktilskud med videre kan man sikre en fortsat drift, der går i 0 hver måned. Men der er ikke penge til uforudsete udgifter eller omstændigheder, som Departementet og lovgivningen kræver.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS